Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
137
Oberst N. Hertzberg har fra Galdhøpiggen i diopterkikkert
seet et skib paa havet lensende for fulde seil for nordøst.
Afstanden fra Galdhøpiggen til havet ved Breisundsdybet ved
Aale-sund er 160 km. Der skulde af hensyn til jordens krumning
ikke være noget til hinder for, at havet under gunstige
omstændigheder kuude sees; thi fra et punkt 2468 m. o. h., som
Galdhøpiggen, er der 190 km. til horisonten. E. Mohn mente, at havet
ikke kan sees fra Galdhøpiggen.
Alle de paa Ymesfjeld eller omkring Galdhøpiggen liggende
tinder er dele af krandser omkring botner, og de høitliggende
botner er her fyldte med sne eller bræer. I et par botner, hvor
bræerne har trukket sig tilbage, ligger smaa indsjøer, saaledes i
kjedlen (den nedre) Juvvatn, og i Tverbotnen er ogsaa et vand.
Selve Galdhøpiggen med Keilhaus top og Skarstind er dele af eller
rester af den krands eller ramme, som omgiver Styggebræen,
Sveilnosbræen og Store Juvbræen.
Paa den nordre del af Ymesfjeld eller omkring Galdhøpiggen
gaar der ned tre store bræer, Storjuvbrceen mod nord,
Styggebræen mod øst og Heimre Illaabræ mod nordvest.
Paa det gamle amtskart er navnene Styggebræen og
Tveraa-bræen byttet om, og Illaabræen kaldes Blaabræen. Dette er rettet
paa kartet «Galdhøpiggen».
Storjuvbræen er 3.4 km.2 stor og 4.6 km. lang.
Nede fra Leirdalen sees kun Storjuvbræens nederste snip. Paa
Sulheims Storhø sees bræen i hele sin længde vælte sig blaagrøn
i slangebugtninger nedover skaret. Dens øvre ende kan vel sættes
til omkring 2200 m. o. h.; dens nedre ende er paa kartet ansat til
1192 m. Den har paa en længde af 46 km. en stigning af
omkring 1000 m. og er følgelig meget bråt. Den er ogsaa
gjen-nemskaaret af dybe og brede sprækker, som paa fiere steder
synes at strække sig tvers over bræen fra bergvæg til bergvæg,
og som kun kan passeres over lidet paalidelige snebroer. Under
usædvanlig gunstige sneforhold kan man gaa Storjuvbræen, men
naar sneen er tynd og løs, er bestigningen af denne bræ ikke godt
mulig. Storgrovbræen er ved en bergryg i retning fra nord mod syd
fuldstændig skilt fra Storjuvbræen. Skarstind er fra denne side
ubestigelig. Den saakaldte Lille Galdhøpig staar med et bråt og
nøgent stup ud mod Storjuvbræen i forbindelse med den sydlige
kjedeltop.
Storjuvbræen falder bråt af ved den nedre ende.
Hen mod den vestlige side er en større overflademoræne, der
næsten hænger sammen med sidemorænen. Den østlige side har
ogsaa sin sidemoræné. 100—200 m. nedenfor bræen er en større,
tvers over dalen gaaende bueformet endemoræne. Desuden er der
spor af andre endemoræner. Indenfor endemorænen er saagodtsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
