Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•138
KRISTIANS AMT.
ingen vegetation; udenfor morænen vokser de almindelige
fjeldplanter. Indenfor endemorænen er det faste fjeld tydelig
tilrundet af is helt ind til brækanten, og der er seet skuringsniærker
under bræen.
Styggebræen er 6.4 km.2 stor og 4.8 km. lang; denne bræ
naar op imod Galdhøpiggens top. Mellem Keilhaus top og
Galdhøpiggen ligger den del af bræen, som man maa gaa over, naar
man bestiger Galdhøpiggen. Bræen har forskjellige belter, snart
lysere, snart mere dybblaa is, saavel i bræens længderetning som
tvers over.
Styggebræen har hist og her sprækker, som til sine tider er
noksaa betydelige. Disse sprækker er ofte skjult af sne og er
farlige, da snebroen kan briste.
Sprækkerne her er snart længdesprækker, snart tversprækker.
Længere nede ophører sprækkerne, indtil den nedre ende igjen
er gjennemsat af sprækker i forskjellige retninger. Bræbække
gaar snart nedover bræen, snart forsvinder de i en brønd eller grotte.
Paa overfladen er der flere steder cylinderformede fordybninger,
paa hvis bund findes et fint, sort mudder. Fra det paa
rektangelkartet med 6596 fod betegnede sted strækker en større moræne
sig opover i vestlig retning, og med nogle faa afbrydelser i den
øvre "del gaar den helt ind i Galdhøtindens sydlige kjedel. I
kjedelen selv findes ogsaa en del morænemasse. Ved bræens
nedre del er paa sydsiden en større sidemoræne. Fra bræen
styrter elven i raske fald nedover det faste fjeld, indtil den i
100—200 meters afstand gjennemsætter en større, bueformet
endemoræne.
Styggebræens øvre del er omgivet af botner: Sveilnosi og
Keilhaus top har antydning til botner, der vender mod
østnordøst; selve Galdhøtindens botn vender mod nordnordøst.
Endvidere er der Galdhøplateauets søndre kjedel, hvorfra Styggebræens
store moræne strækker sig nedover.
Stor grovbræen, 2.5 km.2 stor og 1.4 km. lang, ligger mellem
Heimre Illaabræ og Storjuvbræen paa Storjuvkampens nordlige
skraaning. Den naar ned til 1549 m. o h.
Heimre Illaabræ er 2.6 km.2 og 3.8 km. lang; den naar ned
til 1551 m. o. h.
Heimre Illaabræ sender af og til ismasser nedover den steile
klippeskraaning nedenfor bræen, men de er for ubetydelige til at
danne en bræ nedenfor.
Der er moræner paa begge sider og foran bræen. En
bueformet endemoræne ligger 200 til 300 m. nedenfor; mellem
morænen og bræen er der et paa plantevækst fattigt belte. Øyen
fandt tydelige skuringsmærker paa fast fjeld i bræens retning ved
at krybe ind under bræen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
