- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
141

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOTUNFJELDENE.

141

Bukkeholsbræen er tildels fuld af sprækker; paa nordsiden og
sydsiden er store sidemoræner, især er den paa sydsiden stor.
Henimod 200 m. nedenfor bræen bøier de store sidemoræner sig
sammen til en bueformet endemoræne; mellem denne og bræen
er en sparsom plantevækst.

Sydøst for Tveraabræen ligger Stygghø, 2229 m. høi; i en
botn under Stygghø ligger den lille Stygghøbrce, 0.5 km.8 stor og
1.3 km. lang.

Nord for enden af Bnkkeholsbræen ligger Bukheholshø.

Fra Bnkkeholstind sees stupbrat ned i Bukkeholet i dets hele
udstrækning, omkrandset af Bukkeholstinder og Stygghø.
Længere borte sees Galdhøpiggen og Glittertinden; mod syd ligger
Tverbotnen, omgivet af Tverbotnhornene. Mellem Bukkeholet og
Tverbotnen gaar Bukkeholstindernes ryg. Den høieste
Bukke-holstind har formen af en eg, 4—5 m. lang, med skraaning
mod syd.

Tverbotnbræ ligger i en egformet botn. Bræen gaar helt
ned i et lidet tjern, hvor den ender med en steil isvæg og sender
isstykker i vandet. I den nedre del er isen tildels noget
op-sprukket. Ved den østlige side er en moræne.

Tverbotnhornene omkrandser Tverbotn mod vest og syd.

Glittertindens felt eller strækningen begrændset af Visdalen
i vest, Gokkerdalen og Smaadalen i nord, Veodalen i øst og Skautas
dal i svd naar sin største høide i Glittertinden.

Det er et landskab med tinder, talrige botner og bræer.

Glittertinden ligger østlig for og lige overfor Galdhøpiggen,
kun i 12 kilometers afstand hinsides Visdalen.

Glittertind er skilt fra det sydligere fjeldparti ved den brede
Skautfly og bliver med sine udbygninger et fjeld for sig ligesom
Ymesfjeld. Midtpartiet optages af Glittertinden selv. Fra
Skaut-flyen stiger Glitterhø og Glitter-Rundhø, der er skilte ved et dybt,
kjedelformet dalsøk, op til over 2000 m. Over disse af sort ur
dækkede høer stiger saa tinden selv op som en høi, af skinnende
sne og glitrende is dækket, regelmæssig kegle.

Glittertind tager sig godt ud fra høider som Nautgarstind,
Fuglhø, Lauvhø, Suleimsstorhø og Galdhø.

Glittertind har vel navn efter elven Glitra, som kommer ned
fra Glittertind og falder i Visa ovenfor Nedre Suleimsæter.
Naar den snekam, som ligger øverst paa Glittertind, er høi, skulde
Glittertind naa 2481 m. o. h., eller være 13 m. høiere end
Galdhøpiggen, men det faste fjeld i Galdhøpiggen er vistnok høiere
end det faste fjeld i Glittertind.

Glittertinden ligger paa randen om en uhyre, regelmæssig
halvrund botn, hvis diameter vistnok er 1.5 km. og hvis steile

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free