- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
142

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•142

KRISTIANS AMT.

vægge styrter ned til en dybde af maaske 600 m. Ovenover den
sorte bergkam ligger en høi kam af gammel og haard sne,
ligeledes med stupbratte vægge indad mod botnen. Snekammen er
høiest og mest regelmæssig paa botnens østlige rand ; derfra
sænker den sig mod midten, hvor snelaget er tyndt, saa hæver den
sig igjen i «nebbet» paa den vestlige rand. Denne botnvæg med
den overliggende snekam er det, man ser ind i fra Lanvhø og
Lomseggen. Nederst i botnens bund ligger en vældig bræ, afdelt
i to ved en mellemliggende høideryg, en saakaldt hest. Mod øst,
syd og vest skraaner Glittertind, for størstedelen is- og snelagt,
jevnt nedover, mod øst til Veodalen og mod syd og vest til
Skautflyen og Visdalen over begge Glitterhøerne, med hvilke den
næsten løber i flugt. Skraaningen er jevnest mod begge siderne,
brattest i midten ned mod Glitter-Rundhø.

Fra Glittertinden sees 21 botner, lignende den, som ligger
i selve Glittertind.

Glittertindens top kan bestiges fra Visdalen (Suleimsæter), naar
man følger Glitra og gaar over Glitterhø.

Ogsaa fra Spiterstulen og Glitterheim lader Glittertind sig
forholdsvis let bestige. I 1904 blev en hytte bygget paa toppen.

Udsigten fra Glittertind er ikke saa storartet som den fra
Galdhøtind. Grunden er Ymesfjeld selv, som stænger for udsigten
mod vest. Vakre partier, som Smørstabbræen og Horungtinderne,
kommer derved bort, ligesom fjernsynet mod Jostedalsbræen og
fjeldene udover Sognefjorden. Kirken sees godt og længere borte
nogle Raudalstinder. Besshø og Nautgarstind ligger frit.
Bond-toppene sees i 7 mils afstand, og noget tilhøire for dem den
tre-toppede Sølentind 14 mil borte.

Ligesom paa Ymesfjeld er der omkring Glittertind bræer,
høer og aksler. Bræerne sender sine elve dels til Visa i Visdalen,
dels til Veo i Veodalen. Nordvestlig op for Gokkerdalen ligger
Gokkerakslen, 1559 m. høi. Sydøstlig for denne ligger i en botn
Smiugjeisbræen, fra hvilken bielven til Smiugjela kommer. Saa
følger længer sydlig en hø, Trollstein-Rundhø, og saa en bræ,
Grjot-bræen.

Vestlig og sydvestlig for Glittertindens top ligger Glitterhø
og Glitter-Rundhø, og under denne Skautflyerne.

Paa høiden ved Skautflyerne er der udsyn over den østlige
side af Galdhøplateauets bræer med de 3 mægtige pigger, den ene
ragende over den anden.

Længere mod nord sees Hestbræen med sine pigger,
Laml-grovhø og Lomseggen, men foran i nordøst ligger Glittertind med
sine mægtige fløie, Glitterhø, 2400 m., og Glitter-Rundhø, 2100 m.
Længere ind over Skautflyen forbi Skauta, hvor den netop løber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free