Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
KRISFIANS AMT.
kaldes Glitterbræen, medens den bredere mod øst gaaende arm
er den egentlige Graasubræ, og denne bræarms elv kaldes
Graasu-bækken og løber ud i Veoelven straks ovenfor tilløbet af
Berge-nussa.
Glitterbræ maa have aftaget betydelig i den senere tid, thi
langs den vestre side er en bred, lysegraa zone af nylig bariagt
fjeldoverflade. Denne bræ aftog sterkt sommeren 1901, medens
den sommeren 1902 snarere var i stilstand.
Den mod Graasubækkens udspring nedstikkende brætunge laa
1 750 m. o. h. i 1902. Et sæt af moræner løber langs Graasuens
nordøstlige rand og viser, at den lidet mægtige Graasubræ til en
tid har ligget over Graasuen som et temmelig mægtigt skjold.
Nailtgarstindens felt eller strækningen begrændset i nord
og vest af Veodalen og i øst og syd af Sjodalen og Russvatn
naar sin største høide i Nautgarstind. Som paa Ymesfjeld og
omkring Glittertinden er her høer, bræer og botner, men formerne
er mere moderate omkring Nautgarstinden.
Nautgarstindens høide angives til 2 244 m.; paa
rektangelkartet staar 7 400 fod (2 322 m.), hvilket vistnok er for høit.
Veodalen, som begrændser denne strækning mod nord,
gjennemstrømmes af Veo og udmunder i Sjodalen.
Veo flyder stille lange strækninger og deler sig ofte i brede
kvisier. Den har leret brævand, og dalen er gold. Retningen er
opad først mod vest, saa mod syd forbi turistboden Glitterheim,
og saa atter mod vest til Veobræen, som senere er omtalt.
Store, græsklædte, flade flyer, Trollsteinflyen og Grønflyen,
danner vandskjellet mod Smaadalen.
Nautgarstind er den sydligste top paa det omraade, som
begrændses af Veodalen, Sjodalen og Russdalen. Den har form
som en bred kegle og ligner derfor Glittertind, men har mildere
linjer. Paa grund af sin fremskudte beliggenhed mod øst sees
Nautgarstinden mange steder, lige fra dalene paa den
gudbrands-dalske sæterslette; naar man fra Espedalen kommer op til
sydenden af Olstappen, er den det første af Jotunfjeldene, som sees.
Lige i nord for Nautgarstind ligger en endnu fladere pyramide,
vistnok den tind, som Vinje et sted kalder Vesle Nautgarstind; den
tager sig vakrest ud fra Tessevatn. Stomubben, 2143 m. høi, som
indtager midten, er i grunden den dristigste top. Længst i nord
ligger en uregelmæssig knude af nubber, som kaldes Hindnubberne,
neppe over 2040 m. En lignende nubbeknude, men lavere, skyder
Nautgarstinden ud mod syd ned mod østenden af Russvatn, meget
tydelig at se fra Sjodalsvatn. Lige ned for Nautgarstind, men
adskilt fra den ved en temmelig dyb dal, ligger Russe-Rimdhø,
en urdækket, ikke saa ganske lav klump, vistnok mellem 2 040
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
