- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
143

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOTUNFJELDENE.

143

ud af et lidet tjern, er der et nyt udsyn mod nord mod den
mægtige Veobræ, med eiendommelig formede tinder rundt om.

Sydlig paa Glittertindens felt ligger Byggehø, 2 187 m., paa
sydsiden af den fra Veodalen mod vest opgaaende Steinbudal, i
hvilken Steinbuvatn ligger, 1616 m. o. h. Fra Glittertindens hvide
snekegle er et svimlende braastup mod Steinbudalen.

Sydlig for den øvre del af Gokkerdalen og dens fortsættelse
Finsdalen ligger Trollsteinhøerne med Trolls tein fly erne. Der er
forfærdelige urer mod Finshalsen.

Trollsteinkvølven kaldes den botn, som kiler sig ind paa
sydsiden af Trollsteinhøerne, 1 km. lang og 0.7 km. bred.

I Trollsteinkvølven sees Trollsteinhøernes sorte styrtninger.
Fra vest kommer ned to vældige bræer, paa hver sin side af en
sort gabbroknaus, en «hest», som slige rygge mellem botner
kaldes i Sogn; ovenover bræerne staar de mørke botnvægge i en
uhyre halvkreds, og øverst oppe ligger Glittertindens høie
skinnende snerand.

I Glittertindens botn sees flere hundrede meter høie mørke,
halveirkelformige botnvægge, og øverst oppe i Glittertindens
udoverhængende snekam. Botnbræen er noksaa jevn, men har
sprækker. I midten reiser sig en skarp eg, en «hest», og i denne
hest staar stribet gabbro som i de omgivende botnvægge.
Den inderste, næsten lige op til botnvæggen liggende del af denne
hest er søndersprængt til en svær stenur.

Navnene paa bræerne omkring Glittertind er efter Øyen
tildels feilagtige paa rektangelkartet. Bræen i Glittertindens store
botn kalder kartet Graasubræen, men den heder Grjotbræen, og
dens afløb gaar til elven Bergenussa. Men Grjotbræ heder som
nævnt ogsaa bræen syd for Trollstein-Rundhø, hvis afløb Grjota
gaar til Visa. Grjotbræ i Glittertindens store botn bærer dette
navn paa begge sider af hesten i botn, og ved enderne af denne
bræ er der store moræner og opdæmmede smaasjøer.

Ved Grjotbræen var saaledes i 1903 et vand opdæmmet mellem
brækanten og den store, 20—30 m. høie, 100 m. brede og henimod
1 km. lange endemoræne; ude i vandet laa en af midtmorænen
afsat grushaug. Paa vandet svømmede nogle isflak. To arme
af denne bræ pressede mod endemorænen.

Den østlige botnvæg i Glittertindens store botn med sin
sænkning ned mod Bergenussa heder Graasuen.

Den bræ, der strækker sig i sydøstlig og østlig retning for
Glittertinden og paa rektangel kartet er betegnet under et med navnet
Glitterbræ, er delt ved en større skraaning uden bræ, der som en
ryg er antydet paa rektangelkartet. Kun den ene af disse
bræarme, den, som gaar mod sydøst i retning ned mod Steinbuvatn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free