- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
146

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•146

KRISTIANS AMT.

grønligt vand; som baggrund ligger de vakre Styggebrætinder. Der
er fladt, mosdækket fjeld mellem Russvatn og Sjodalsvatn.

Nordøst for Nautgarstind paa nordsiden af Veodalen ligger
Fuglhø. Den hører egentlig ikke med til Jotunfjeldene. Opgangen
fra Fuglsæter er jevn opover langstrakte, ved dybe, snefyldte
dalrevner skilte moræner, der nederst nede er skarpe, men længere
oppe breder sig ud.

Høerne nord for Finshalsen og Gokkerdalen, Lauvhøerne,
Eisteinshøvd, er forskjellige fra Glittertoppene baade i form og farve.
Medens Glittertinden og Trollsteinshøerne udmærker sig ved fine
former og den skarpe modsætning mellem den sorte sten og den
hvide sne, er disse tre høer runde, med en mat, bleggraa farve.
Disse høer har ikke jotunstenen i sig, skriver E. Mohn, ligesaa
lidt som Kvitingskjølen og Lomseggen, deres nærmeste slegt.
Jotunheimens grændse mod nord gaar netop her, Gokkerdalen,
Finshalsen, Smaadalen; alle de nævnte fjelde ligger nord for
denne grændse og udenfor Jotunheimens enemærker. Man har
modsætningen paafaldende for øinene.

Mod nord .sees fra Fuglhø Tessevatn udstrakt i en grøn
ramme, og mod øst de store skogklædte aaser omkring Randsverk
og nedover Sjodalen, og længst nede en snip af bygden i
Hedalen.

Memurutindernes felt begrændses i syd af Gjendin, i
sydvest af Storaadalen og Langvatn, i nordvest af Kirkeglupen
med Visdalen, og i nord af Skautflyen og den øvre del af
Veodalen, medens den mod øst over Hestlægahøerne staar i
forbindelse med Nautgarstindernes omraade.

For den sydvestre ende af Russvatn ligger Gloptind og paa
vandets sydside Kolhø, og sydlig for denne igjen følger Besshø,
2 312 m. Østlig for Besshø ligger Bessvatn, 1393 m. o. h., med
afløb fra østenden gjennem Bessa til Øvre Sjodalsvatn, 958 m.o. h.;
faldet er saaledes 435 m.

Situationen ved Bessvatns sydvestre ende er mærkværdig.
Over Bessvatn hæver sig her en eg, Besseggen, der ved vandets
vestende er lav, kun 7 m. over Bessvatn, men saa styrter fjeldet
hele 400 m. ned mod Gjendin, der ligger 992 m. o. h.

At beskrive det eiendommelige landskab her omkring Bessvatn,
Besshø og Besseggen med styrtningen ud imod Gjendin, saa at
den, som ikke har været der, flk et klart begreb om situationen,
vilde være vanskeligt. Rektangelkartet Galdhøpiggen gjengiver
imidlertid samme paa en udmærket maade.

Den eiendommelige form af landet ved disse fjeldsjøer slaar
med forbauselse alle, som kommer did for første gang, og det
ligger nær at opkaste spørgsmaal om, hvorledes landet har faaet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free