- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
147

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOTUNFJELDENE.

147

en saa mærkværdig form. Besvarelsen af dette spørgsmaal
indeholder ingen særegne vanskeligheder, naar man erindrer,
hvorledes isbræerne udformer landet. Gjendin med dens sider er et
bækken i en dal, i det væsentlige ikke forskjellig fra de
sædvanlige trange og dybe bækkener, som vi er vant til at se paa
Vestlandet, hvad enten de nu er fjorde eller fjeldsjøer. Bessvatn
er et klippebækken, som ligger i en botn eller, om man vil, i en
sækkedal. Besshø, Besseggen og Veslefjeld er de gjenstaaende
rester af den krands af fjelde, som har omsluttet Bessvatns vestlige
eller sydvestlige ende. Saaledes opfattet er Bessvatn med de
samme omgivende fjelde ikke forskjelligt fra de mange andre
fjeldsjøer, som hos os ligger i botner, snart endnu halvt
bræfyldte, snart med moræner foran enden. Men ved Bessvatn er
den midtre del af fjeldvæggen, som skulde afslutte botnen, borte,
fordi der skulde skaffes plads tildalen omkring Gjendins bækken;
botnvæggen blev smal og er af frosten i tidernes løb brudt ned;
de af frosten løssprængte blokke er maaske styrtede ned paa den
bræ, som i sin tid fyldte Gjendin, og er ført afsted af denne;
arbeidet med sprængning ved frost fortsættes den dag idag ved
styrtningen ud mod Gjendin, og der er nu kun levnet hin 7 m.
høie rest af botnvæggen.

De to selvstændige bækkener med sine dalfører, Gjendin
med sin dal og Bessvatn med sin sækkedal, har stødt sammen
saaledes, at Gjendins fjordside har afskaaret Bessvatns botndal.
De to dalfører med sine indsjøer er, skjønt i og for sig mærkelige
nok, ikke helt eiendommelige dannelser, men det er deres
sammenstød, som ved Besseggen fremkalder en usædvanlig form af laudet,
der dog ikke er uden sidestykker paa andre steder i vort land.
Det kunde være værd at gjøre opmærksom paa, at det i samme
egn liggende Russvatn har en beliggenhed i forhold til Gjendin,
der i det hele er lig Bessvatns, forsaavidt som Russvatn ligger
høit over Gjendin og i en botn; det er adskilt fra Gjendin ved
et stykke land, som svarer til Besseggen, men medens Besseggen
er saa paafaldende smal, saa har halsen mellem Russvatn og
Gjendin en bredde paa hele 3.5 km., og her fremkommer derfor
ikke en saa eiendommelig form af landet som ved Bessvatn.

Besseggen stiger fra Bessvatn op mod Veslefjeld. Eggen er
kløftet og tagget og giver godt fodfæste.

Veslefjeld øst for Besseggen mellem Gjendin og Bessvatn
danner store flader oversaaet med store skarpe stene. Halsen
mellem Gjendin og Øvre Sjodalsvatn kaldes Gjendehalsen. Fra
Gjende-halsen er udsigt mod Brurskaret, Brurskarknappen, Kalvaahøgda,
Leirungsdalen, Gjendinhø, Steinflytind og Bukkeholtind.

Den midtre og vestlige del af denne strækning, som her er
kaldt Memurutindernes felt, har mange vilde fjelde og bræer. Her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free