- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
151

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOTUNFJELDENE. 151

som herved dannes, er ogsaa fulde af steile, grønlige jøkler. Fra
Tykningssuen sees Knutsholstind, der staar som en kegle med sit
snehvide baand, Søndre Svartdalspig kneiser som et regelmæssigt
rundt taarn. Koldedalstind og Stølsnostind reiser sig dybblaa
op fra bræerne, Horungtinderne danner et knippe, Uladalstinderne
staar vakkert i en klynge, Galdhøpiggen faar her udseende af et
hoved med hvidt skaut paa, Memurubræerne omgives af takkede
rygge og fine tinder, Glittertind staar bred og mægtig for sig
selv med sin drivhvide snekalot, og mange flere tinder sees.

Memurudalen, der udmunder omtrent midt paa Gjendin,
gjennemstrømmes af Memurua.

Memurudalen er stemningsløs, øde og livløs, med golde, triste
lier, en smudsig elv i midten og al udsigt spærret.

Et kort stykke ovenfor sin munding optager Memurua fra
nord en bæk, som heder Hesttjerribækken. Dalen, som den flyder
gjennem, kaldes Hestdalen. Denne strækker sig helt op mod foden
af Tykningssuen. Lidt ovenfor midten af dalen ligger det
temmelig betydelige Hesttjern i en høide af henimod 1 500 m. Paa
begge sider omgives dalen af brede og runde rygge, som skiller
den fra Russglopet og Memurudalen. Den vestlige ryg fortsættes
i Bauhamrene, to nøgne, rødbrune berghammere, 1 920 m. o. h.

Memurutungen kaldes fjeldet mellem Memurudalen og Gjendin;
den har talrige vakre, blaa smaatjern.

Udsigten fra Memurutungen regnes for en af de ypperste i
Jotunfjeldene, og der er ikke en udsigt, men flere, naar man
vandrer over Memurutungen paa langs; den interessanteste udsigt
•er straks, naar man kommer op paa tungen fra Storaadalen.
Svartdalspiggen og Knutshulstind er mest fremtrædende ; man ser
Skardalstind, Raudalstind, Koldedals- og Gjeldedalstinderne.

Den næste udsigt er til Knutshullet i syd og til
Memuru-bræen med Semmeltind, Heilstuguhø, Tjukningssuen, Nautgarstind
og Besshø i nord. Det er Memurutungens berømte udsigt, maalet
for Memurubestigernes besøg. Tungen er en sammenhængende
række af høie bølger, smaa bjerge; ikke før er man færdig med
•ét, før man maa op og ned et nyt, og saa fremdeles hele veien
bortover. Altid har man Gjendin, dybgrøn, 500 m. nedenunder
i svd. Udsigterne veksler uophørlig. Memurubræen kommer atter
frem, Tjukningssuen viser en række enkelttinder med de vildeste
jøkler. Paa Gjendins sydlige fjeldvæg sees efter hinanden baade
Hullet og Tjernhullet, en af Jotunheimens mærkeligste botner.

Nordvestlig for Memurutungen ligger Storaadalshø, 1 936 m.
hoi, og nordlig for denne ligger i Memurudalens botn
Hinnaataa-tjern; mod nordvest ligger over de søndre Uladalstjern
Semmeltind, 2 280 m. høi. Den har paa østsiden en ikke helt
ubetydelig bræ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free