Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 188
KRISTIANS AMT.
Store dele af herrederne Jevnaker, Gran, Østre Toten, Vestre
Toten, Kolbu og Eina har disse lerskifere og kalkstene i
undergrunden. Silurlagene er paa Hadeland og Toten tildels skilt fra
grundfjeldet ved forrykninger; silurlagene afløses da pludselig af
grundfjeldets lag, fordi landet paa den ene side af en spalte er
sunket eller hævet. En saadan forrykning gaar fra Gjøvik
langs Hunnselven til vestsiden af Einavatn. Østlig for denne
forrykning er silurland med meget ager og eng; vestligere er der
mest skog.
Maaske fortsætter denne forrykning i retning mod syd til
vest gjennem grundfjeldets lag til Hadeland; thi en forrykning
gjenfindes i Brandbu vestlig for Brandbukampen til Røikenviken,
og videre gaar den saa gjennem Randsfjordens sydlige del til
Jevnaker, adskillende silurlandet paa Randsfjordens østside fra
gneislandet paa vestsiden.
I syd og øst støder Hadelands silurland til den senere
omtalte granit eller syenit i Nordmarken omkring Myllavatn og
Sveselven.
Silurlandet paa Toten er omgivet i vest og syd af
grundfjeld, i vest er grændsen langs Hunnselven efter den omtalte
forrykning, mod syd ligger lagene over grundfjeldet i Kolbu.
De kalkstene og lerskifere, som tilsammen danner
silurfor-mationen, og som nu er fast land paa Hadeland og Toten, er i
sin tid afsat paa havets bund, og dertil hengik under
afsætningen overmaade lange tidsrum, i hvilke dyrelivet har vekslet,
idet nogle arter er uddøet, andre er kommet til. Den samlede
mægtighed af de siluriske f orsteningsf ørende lag er omtrent
900 m., og antallet af de forsteninger, som kjendes fra denne
formation, er mange tusen. Disse forsteninger er rester af
dyrearter, som nu er uddøde, og forsteningerne i de ældste lag er
helt andre end i de yngste. Efter forsteningerne er silurlagene
delt i 3 store afdelinger, hvilke atter er delt i 9 etager, der
igjen er delt i mange underafdelinger. Her skal kun de tre
store afdelinger kortelig omtales. De ældste forsteningsførende
lag er kaldt kambrüke (etagerne 1 og 2), derover ligger
under-silur (etagerne 3 og 4) og derover oversilur (etagerne o til 9).
De kambriske lag indeholder talrige trilobiter, en uddød
dyreart, der stod nær krebsene, endel brachiopoder og
muslinger.
I undersilur er mange trilobiter, og disse dyr har nu sin
blomstringstid, ligesaa en eiendommelig slags mosdyr, som kaldes
graptoliter. Desuden var der et rigt dyreliv af alle hvirvelløse
dyreklasser; der forekommer saaledes talrige brachiopoder og
blæksprutlignende dyr, orthocerer, endvidere snegler og sjøliljer,
samt nogle faa koraller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
