Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
189
I oversilur begynder trilobiterne at tage af. Flere ældre
slegter er uddøde, nogle nye komne til. Graptoliterne optræder
med egne former. Brachiopoderne er talrige. Langarmede, egte
sjøliljer afløser de ældre former. Korallerne, som kjedekorallen,
er talrige.
I de kambriske lag optræder lavt nede (i etage 1) i
Mjøs-egnene en grønagtig eller graaagtig skifer, som indeholder den
ældste kjendte trilobit, olenellus Kjeriilfi. Den er dog kun fundet
paa tre steder, i Snertingdalen, ved gaarden Tømten paa
Ringsaker og ved Aasta station i nord for Elverum.
Den øvre del af de kambriske lag (etage 2) bestaar for en
væsentlig del af alunskifer. I skiferen er ofte boller af stinkkalk,
og kalklagene er rige paa forsteninger.
Alunskiferen har sort streg; svovlkis optræder nu og da og
giver anledning til dannelse af svovlsure salte, som gips, alun
og vitriol i det af alunskiferen dannede jordsmon.
Alunskiferne sees paa Hadeland ved Skari og Kjos vest for
Brandberget i Brandbu, ved Hennung i Brandbu, ved Framstad i
Gran og sydlig under Valebykampen, ved Aavedalselven, navnlig
nær udløbet i Randsfjord og omkring Jarenvatns søndre ende. Paa
flere steder nævnes den opsmuldrede alunskifer som «kistesværte»
paa grund af brugen.
Alunskiferen forvitrer let og danner frugtbar jordbund,
svartjord.
Det undersiluriske lag har først lag af lerskifer med tykke
lag af graa, uren kalksten. Lerskiferen har ikke, som alunskiferen,
sort, men lys streg; undertiden indeholder den boller og knuder
af uren kalksten. De sammenhængende kalkstenslag naar
tilsammen en tykkelse af ca. 7 m., og hvert enkelt lag deri ca.
0.7 m. sædvanligst. Efter forsteningerne, som findes i kalkstenen,
kaldes den orthocer-kalksten.
Høiere op i undersilur er lerskiferen og kalkstenen ikke saa
rene og skarpt adskilte.
I de oversiluriske lag er der nederst blandede lerskifere, af
kalksten og kalksandsten.
Ved Randsfjord kan disse lag sees mellem Igelsrud og Dal
i Jevnaker, hvor det blottede fjeld paa et langt stykke kommer
ned til vandkanten. Lagene staar steile og er mergelskifer, sandig
kalkskifer, fine kalksandstene i tyndere og tykkere jevne lag,
undertiden knoldede.
Større kalkdrag indenfor dette felt er der ved Kjekshus, ved
Vien, Torgersrud og Kittilsrud i Hole; ved Hammerud, Espen,
Grimsrud og Mjor, alle gaarde i Gran; ved Narverud, Korsrud
o. s. v. i Lunner. De stryger i østvestlig retning fra Viggadalen
til Randsfjord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
