- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
195

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

195

staaende af haardere, undertiden gneislignende skifere, sandsten,
tildels kvartsskifer. Dels danner disse da selv de høieste toppe,
saasom Stølsnose for enden af Tyin, dels ligger der gabbroer over eller
granit som i Grindefjeld, Skjoldfjeld og Stugunoset ved Nystuen.

I Jotunfjeldene ligger der gabbro over som før berørt.

I Jotunfjeldene kan der i det hele landskab adskilles tre
led; lavest den i Valdres og Gudbrandsdalen udbredte
ler-glimmerformation, tildels med kalksten; derover ligger den netop
omtalte lagrække, som tidligere kaldtes høifjeldskvartsit, gneisagtige
og kvartsitiske bergarter, og over dem hæver sig gabbroen, som
er den sten, der danner alle de høieste tinder; hist og her er der
mindre felter af oli vinsten.

Jotunfjeldenes gabbro ser meget forskjellig ud, ofte er den
stribet og skifrig, saa den minder om gneis. Hovedmineralerne i
Jotunfjeldenes gabbro er feldspat og diallag. Feldspaten er hvid,
graahvid eller fiolet, diallagen er sort til sortgrøn. Saa kommer
der ofte til andre mineraler, hypersten, hornblende, glimmer,
olivin, kvarts, magnetit og apatit, ogsaa granat og zirkon kan
forekomme. Gabbroen er undertiden vakker. Den er
middelstil finkornig. Undertiden er den gjennemsat af grovkornet
granit-gange som nær Mjølkedølas udløb i Bygdin, hvor gangen fører
mineralet orthit.

Sammen med almindelig gabbro optræder nogle steder i
Jotunfjeldene saussurit-gabbro, saaledes ved Hæredal sæter under
Mugnafjeld i Valdres.

Rustbrune kupper af olivinsten er der hist og her ved Langvatn,
Heilstugubræen, Vetlejuvbræen, Illaaen, Gravdalen, og Utladalen.

De ovenfor nævnte lagrækker og bergarter er i amtets
nordlige del udbredt saaledes:

Langs Mjøsen er der sydlig i Vardal gneis, længere nord
kvartsit, langs Mustadelven er der siluriske skifere og kalkstene.
I de høieste toppe i Vardal, som Glæstadhaugen, 605 m., er
kvartsit. I Biri har kvartskifere og sparagmiter stor udbredelse,
men derhos optræder med ikke ringe udbredelse birikalkstenen og
biriskifer.

Birikalken er fulgt fra Biri mod vest over Torpen og
Etnedalen. De fjelde i Biri, som naar nogen høide, saaledes
Aasskar-høgda, 839 m., bestaar af kvartsit.

1 Snertingdalen er der silur i den bebyggede del af herredet.
Her optræder siluriske lag fra første etage til orthocerkalken,
tildels foldede og sammenpressede og med forkastninger.

I høiderne er der kvartsit, saaledes i Søndre Kvitberget,
880 m. o. h.

1 Faaberg herred har sparagmiter, kvartsiter og lerskifere
stor udbredelse. I de høieste fjelde er dels sparagmit som i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free