Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 194
KRISTIANS AMT.
100 m. mægtigt konglomerat; efter det kommer den mørke kalksten,
som kaldes birikalken, 100—140 m.
Over birikalken kommer vestlig lys sparagmit (med
konglomerat), og derefter følger en kvartssandsten, blaakvarts, tilsammen
med en mægtighed af 500—lOOOm. Over kvartssandstenetagen
hviler lerskifer. 1 denne lerskifer er fundet forsteninger, trilobiten
olenellus, alunskiferlag med fossiler, orthocerkalk og skifer med
graptoliter (etage 4).
Landet i den søndre del af Gudbrandsdalen bestaar for en
stor del af sparagmitformationernes bergarter. Nordligere hæver
sparagmitfjeldene sig i Rondane til en høide af over 2 000 m. o. h.
Søndenfor er de fjelde, som bestaar af disse bergarter, lavere.
I Valdres og Etnedalen ligger over grundfjeldet
lerglimmer-skifer og blaakvarts.
Sætervidderne paa de jevne fjeldstrækninger i det midtre
Valdres bestaar af lerglimmerskifer med lag af blaakvarts.
Blaakvarts er en mørk graaligblaa, smaa- til grovkornig haard
sandsten. Sydlig i Valdres og i Etnedalen er blaakvarts forherskende.
Der er paa Tonsaasen fundet fossiler tilhørende etage 2.
I Etnedalen ved vandet Dalsfjord er lag tilhørende den øvre
del af etage 1.
Paa fjeldvidderne i Valdres er grundfjeldet dækket af
lerglimmerskifer med blaakvarts. Derovenpaa ligger yngre sparagmit,
saaledes i Mellene.
I somme høie fjelde i Valdres er der granit eller granitiske
bergarter, som hviler paa lerglimmerskifer, andre steder som i
Jotunfjeldene hviler gabbro paa den lagrække, som før kaldtes
høifjeldskvarts, nu yngre sparagmit eller feldspatførende sandsten.
Lergliinmerskiferformationen i Valdres og Gudbrandsdalen
har flere steder lag af kalksten.
Henimod Skogstad er der i lerskifer en hvid, meget
finkornig kalksten (marmor) i mægtige leier.
Mægtige kalklag gaar gjennem Bøverdalen; videre er der
kalksten paa vestsiden af Losna i Gausdal.
En yngre sparagmit eller høifjeldskvartsit kan følges vestover
under Jotunfjeldenes gabbro til strøget i syd for Tyin; den bliver
her ofte gneisagtig og kvartsitagtig.
Denne yngre sparagmit eller høifjeldskvartsit optræder som
en udpræget øverste etage, navnlig i højfjeldet i amtet. Den
naar fra Hemsedal over Filefjeld, Vangsmjøsen og Bygdin, Tyin
i sydøst og syd til Lomsfjeldene i nord og til Espedalen i øst.
Mest udpræget er den mellem Hemsedal, Tyin, Vangsmjøsen,
Skaget og Espedal paa den ene side samt Bøverdalen paa den
anden, eller rundt Jotunfjeldenes gabbro, liggende under denne.
Det er en høiere, paa lerglimmerskiferen liggende etage be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
