Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
197
afløses længere mod nordøst, omkring ßørgafjeld, af skifere,
tildels med kalklag. I høiderne omkring Espedalsvatn er der
gabbro. De høieste fjelde i Gausdal bestaar af gabbro, saaledes
Nordre Graahø, 1443 m. høi, i Ongsjøfjeldet, 1 359 m. høit, er der
konglomerat, i Herfjeldet, 1041 m., sparagmit.
Omkring Espedalsvatn er gneisagtige bergarter, forandrede
finkornede, gabbroagtige bergarter, sandsten, sparagmit og
konglomerat.
I Hedalen er der forskjellige tildels gneisagtige gabbroer og
graniter, i den vestlige og sydlige del er der en del skifer. De
høieste fjelde som Hedalsmuen, 1 743 m. høi, er gabbro, i Kvikne
graahø, 1421 m. høi, er der granit.
Vaage herred naar op til Jotunfjeldenes gabbro i den
sydvestlige del, omkring Vaagevatn og i Ottas dalføre er der skifer,
og derhos er der lerglimmerskifere og kvartsskifere paa
fjeldmarkerne, og i herredets nordvestlige del er der gneis. De høieste
fjelde som Surtningssuen, 2 411 m. høi, Besshø, 2 312 m. høi, og
Nautgarstind, 2 244 m. høi, er gabbro.
I Land er der paa begge sider af Randsfjorden nordlig for
Røikenviken gneisland, som over store strækninger er skogdækket;
ved fjordens nordre del i Nordre Land ligger der i høiderne
kvartsit, blaakvarts, der i Skjervungfjeld naar en høide af 1096 m.
I Torpen er flere steder siluriske lag, og det dyrkede land
ligger her oftest paa silurlag.
I Etnedalen er der sydlig i dalen gneisbergarter; længere
nord er der blaakvarts og skifer, enkelte steder som ved
Tons-aasen er der fundet siluriske skifere.
I Søndre Aurdal er der i den sydlige del og i dalbuuden
granit og gneis; over dette ligger blaakvarts. I Nordre Aurdal
er der fremdeles gneis i dalbunden og blaakvarts i høiderne, men
længere nordlig afløses disse sydlig for Strandefjorden af
skiferland, der har udbredelse paa sætermarkerne her.
I Vestre Slidre har lerglimmerskifer stor udbredelse; den
hviler paa grundfjeldet, som optræder i dalbunden nær grændsen
mod Vang herred og omkring Syndinvatn. Granitiske bergarter
ligger over skiferen paa strækningen omkring Svenskin og Helin.
I Grønsendknipen, 1332 m., er der granit.
I Østre Slidre optræder grundfjeld nordvest for Øiangen.
Skifer har stor udbredelse i den bebyggede del af herredet,
ligesom sparagmit forekommer. Omkring Vinstervøtn begynder
Jotunfjeldenes gabbro. I Graahø, 1 778 m. høi, er der gabbro, ligesaa
i Bitihorn, 1 600 m. høit; i Skredalsfjeld, 1 391 m. høit, og Skaget,
1 682 m. høit, er der sparagmit.
I Vang herred er der gneis ved Vangsmjøsen, over den ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
