Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 198
KRISTIANS AMT.
skifer og i høiderne over den granit. Store strækninger paa høi
fjeldet er bygget af gneisagtige og kvartsitiske bergarter. Den
nordlige del af herredet bestaar af Jotunfjeldenes gabbro. De
høieste fjelde i herredet som Leirungstind, 2 294 m. høi,
Svart-dalspiggen, 2 171 m. høi, er gabbro, ligesaa Mugnatinden, 1 739 m.
høi; Grindefjeld, 1 704 m., og Skotshorn er granit.
Istiden. Over det faste fjeld ligger i Kristians amt som i
andre dele af vort land løse afleiringer fra istiden og senere tid.
Disse løse afleiringer ligger efter dalbundene og over det flade
land, men ogsaa over store strækninger paa høifjeldet, og er af
forskjellig art: moræner, aur, sand, ler, flyttede masser,
sønder-malet jøkelgrus, kvabb o. s. v., hvortil kommer myrer og andre
ganske unge dannelser.
Der har været en tid, da et mægtigt dække af is har ligget
over landet. Overfladen blev skuret og tilrundet, og i denne tid
blev udgravet de bækkenformede fordybninger, som nu optræder
som indsjøer og fjorde. Store masser af blokke og ler og sand,
dels i form af morænerygge, dels i form af store strækninger
med jøkelgrus, er efterladt fra hin tid.
Det sikreste mærke efter dette gamle isdække er
skurings-mærkerne, der antyder den retning, i hvilken ismasserne i hin
tid flyttede sig.
Sædvanligvis har denne retning fulgt landets overflade i det
store, saaledes at isen har bevæget sig fra det høie land mod
det låve. Dette er tilfældet i Valdresdalen, omkring Randsfjord
og omkring Mjøsen, i det hele og store har bræerne under istiden
fulgt dalene og sjøerne.
Skuringsstriberne i den sydlige og midtre del af
Gudbrandsdalen følger efter Hørbyes, Keilhaus og Rekstads iagttagelser dalens
retning mod syd nedover dalen; dog er retningen efter Rekstäd
i det hele noget mere østlig end dalens retning, saa at isskjellet
mod slutningen af istiden har ligget vestlig for Gudbrandsdalen.
Nordlig i Kristians amt og i Hedemarkens amt er der en
mærkelig undtagelse fra den regel, at isen under sin bevægelse
har gaaet fra vandskjellet nedover mod det lavere land. Isen har
under sin bevægelse ikke i den grad som vand været afhængig
af landets skraaning. Særlig i de nordre dele af Hedemarkens
amt gaar efter iagttagelser, først anstillede af forstmester Hørbye,
bevægelsens retning over vandskjellet.
Disse retninger af skuringsmærkerne, modsat den retning,
hvori landet sænker sig fra vandskjellet, er ogsaa iagttagne i
Kristians amts nordlige del paa grændsen mod Søndre
Trondhjems amt. Bræbevægelsen har paa fjeldryggen i Dovre herred,
hvor den skraaner mod det trondhjemske, gaaet fra syd mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
