- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
201

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

201

Moræner forekommer paa mange steder i Kristians amt,
dels som endemoræner, afsatte ved enden af bræerne
efterhaanden som de smeltede af og trak sig tilbage, dels som
side-moræner, afsatte paa siderne af bræerne, og dels som
bundmoræner.

Bundmorænerne er de almindeligste. Bundmorænerne
optræder ofte som lerholdig sand med stene, med skuringsstriber
efter isens bevægelse. Det dyrkede jordsmon er ofte disse
bundmoræner; lerholdig sand med stene er efterladt som et dække i
dal og paa fjeld. Ved rydningen af land er det ofte det største
arbeide at skaffe bort al denne sten. Det dække, som ligger
over fjeldvidden og som opfattes som bundmoræne, er oftest
lidet mægtigt, et par meter. Nogle steder danner det lange
grusrygge i den retning, isen har bevæget sig.

Paa fjeldvidden er det ofte store strækninger, som er
dækket af grus og sten, og kun enkelte steder, i bratte berg
eller elvegjel, kommer det faste fjeld frem.

I høifjeldet er grundmorænen ikke sjelden stenblokke,
sten-flyer lig nøgne urer, men de ligger fladt.

De høieste fjeldtoppe er ofte søndersprængt af frost;
blokkene ligger undertiden, hvor de er løssprængt, men hvor der er
bråt, danner de store urer.

Lavere ned er bundmorænerne ofte lerholdige og giver det
gode jordsmon, men dette forandrer beskaffenhed efter
underlaget.

Bergarter, som lerskifer og lerglimmerskifer, giver lerrig og
gjerne frugtbar jord. Det er her bundmorænen, som giver
jordsmonnet; jordsmon opstaaet ved forvitring af det faste fjeld paa
stedet er forholdsvis sjelden.

Over silurlandet ved Mjøsen og paa Hadeland er udbredt et
tyndt dække af skurestensler, som giver den dyrkede undergrund.

Ved Randsfjords søndre ende findes en sandmo eller
terrasse, der egentlig bør opfattes som en moræne foran
Rands-fjorden. Der har været en tid, da bræerne naaede ned til den
nedre ende af Randsfjord og Mjøsen og her har afsat det
materiale, de førte med sig. Samtidig stod havet 200 m.
høiere, saa at Mjøsen og Randsfjord forsaavidt paa hin tid kan
opfattes som havfjorde fyldt af is.

Foran flere andre indsjøer ligger der moræner.

For enden af indsjøen Jaren paa Hadeland ligger en moræne
som en dæmning; den bestaar af skifer og porfyr og er ujevn,
op imod 10 m. høi.

En endemoræne ligger foran Losna, tildels dækket af
elve-sand, paa begge sider af Laagen. Paa østsiden begynder den ved
Holmen og fortsætter nordover langs Losna til nordenfor Flatemo.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free