Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 200
KRISTIANS AMT.
I Skjaak er blokke af gabbro iagttaget til Grjotli, hvilket
forudsætter en bevægelse op ad dalen.
Blokke af gabbro forekommer i mængde og i flere varieteter
i Gudbrandsdalen. I et grustag ved gaarden Sæter, ca. 3 km.
søndenfor Lillehammer, var omkring 20 pct. af blokkene af
gabbro. Opover Venebygden synes de ikke at være saa talrige som
i hoveddalen, medens de ved mundingerne af de store bielve fra
vest, Otta, Sjoa og Vinstra, optræder i større mængde end ellers.
Gabbroblokkene er afrundede og ofte ikke større end et
mands løft. De forekommer ikke alene nede i dalene, men ogsaa
paa høiereliggende steder, saaledes paa kjølen mellem Gausdal
og Øier op til 1200 m. o. h., paa kjølen mellem Søndre Fron
og Venebygden op til 900 m. o. h., i Kvikne og ved
Kring-sætrene i Vaage op til 900 m. o. h.
I Ottadalen fra Vaagevatn og nedover og fra Vaagerusten
til Salsvatn forekommer blokke af gabbro og ligesaa i Hedalen
(Gudbrandsdalen).
Blokke af Jotunfjeldenes gabbro er ogsaa spredt over Østre
Slidre, saaledes ved Rogne, ved Lerensjøen øst for Skrautvaal kirke,
paa Mellene.
Blokke af konglomerat fra Rusten i Sel forekommer i
Laagen-dalen fra Brændhaugen til Dombaas, og er saaledes ført opover
dalen. Men blokke af dette konglomerat er og ført sydover til
Laurgaard. Rekstad antager derfor, at skjellet mellem
bræbevægelsen opefter og nedefter Gudbrandsdalen har ligget omtrent
mellem Sel og Dovre herreder.
I Brnmunddalen, nord for Hamar, forekommer en rød og
gulrød sandsten samt rombeporfyr. Blokke af begge disse
bergarter er ført sydover og forekommer ogsaa paa Toten i blokke
til lidt vest for Balke kirke.
Paa Sølvsberget, 484 m. høit, hvis gabbrokuppe rager frit
over Hadelands bakkeland, ligger paa den sydlige side blokke af
gneis og blaakvarts, som er bragt hid, sandsynligvis over Land,
i retning fra nord.
Den høide, hvori de fremmede blokke naar op paa fjeldene,
tillader at bestemme tykkelsen eller mægtigheden af isdækket.
Paa Hedalsmuen, 1734 m. høi, er der efter Rekstad paa
nordsiden fremmede blokke op til en høide af 1 650 m. o. h., og
dalbunden i Gudbrandsdalen øst for Hedalsmuen ligger 250 m.
o. h., hvilket fører til en mægtighed af isen her paa 1400 m.
I Venebygden ligger der sidemoræner ned mod Ringebu.
Bræen her har, efter morænernes og dalbundens høide, havt en
mægtighed af noget over 400 m., efter W. Werenskiold, hvilket
gjælder en tid, da der ikke længer laa en sammenhængende
indlandsis over landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
