Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
205
rænegruset her terrasser, der lig trin i en trappe fører op til
Veoknappens top.
Idet isdækket smeltede af, er der paa forskjellig vis
op-dæmmet større og mindre sjøer i dalene og mellem isen og
dal-siderne, i hvilke sjøer slige terrasser kan tænkes afsat.
I Valdres er fjeldet som i Gudbrandsdalen ofte dækket af
morænegrus og moræner, og morænerygge i form af aaser
forekommer saaledes ved Svenskin, omkring Movatn og i Skakadalen
paa sydsiden af Vangsmjøsen.
Kjerulf omtaler moræneophobninger paa Tonsaasen mellem
Valdres og Bruflat, der slutter sig til de ved Bruflats dal
tvers-liggende morænespor, fremdeles sammendynget materiale i Dokkas
snevring (Torpen).
Isens udbredelse. Da isen havde sin største udbredelse,
har vistnok det hele amt lige til de høieste toppe været
isdækket. Skuringsstribernes retning eller isens bevægelsesretning har
i det hele vistnok været mod syd og sydøst inden amtets
grændser.
Høit tilfjelds er der ofte forholdsvis faa skuringsmærker at
se, fordi fjeldet her i almindelighed er sprængt af frosten. Men
den almindelige udbredelse af morænedækket og blokke paa høie
fjelde viser, at disse har været dækket af is.
Paa den tid, da isen havde sin største udbredelse, naaede
den ikke alene langt udenfor amtets, men ogsaa langt udenfor
Norges grændser, saaledes som udbredelsen af norske blokke i
Jylland og Nordtyskland viser. Senere trak isen sig tilbage og
standsede paa sit tilbagetog efter forskjellige linjer; saaledes naaede
den engang til de saakaldte raer i Smaalenenes og Jarsberg og Larviks
amter; saa er der flere standsninger, før den naaede til den nedre
ende af Mjøsen, Randsfjord, Sperillen, Krøderen og Soneren i Sigdal.
Foran Mjøsen paa sletterne i Romerike ligger der talrige blokke
af bergarter, som hører hjemme omkring Mjøsen, og her findes
ogsaa mægtige afleiringer af aur, sand og ler. Disse blokke og
disse mægtige yngre afleiringer kan ikke være førte over Mjøsen,
naar denne var aaben som nu; thi da vilde de først have udfyldt
denne; men de kan heller ikke være afsatte paa en tid, da isen
gik ud over Romerike; thi den horisontale overflade og de i leret
liggende skjæl af havdyr viser, at de ikke er afsatte under isen.
Disse lag maa følgelig være afsatte paa en tid, da isbræen gik
til den nedre ende af Mjøsen, og paa en tid, da landet laa
omtrent 200 m. lavere end nu, saaledes som overfladen af
Romerikes store sandslette viser. Det samme gjælder de terrasser
eller moræner, som ligger foran søndre ende af Randsfjorden.
Man kommer til det resultat, at isen paa et stadium har naaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
