Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 206
KRISTIANS AMT.
til den nedre ende af den nævnte række indsjøer, Mjøsen,
Rands-fjord o. s. v., og at havet samtidig stod ca. 200 m. høiere, eller
rettere, at landet laa saa meget lavere.
Paa den tid, da isen havde sin største udbredelse, har, som
berørt, vistnok alle landets høieste toppe været begravet under
isen. De høieste toppe hos os naar ikke op til den høide, som
indlandsisen nu naar i Grønland, efter Nansen 2700 m. Men
senere, eftersom isen smeltede bort, har de høieste toppe dukket
frem, og lokale bræer har givet disse tinder deres form med
botner, som senere omtalt. Noget bevis for, at de aller høieste
toppe i Jotunfjeldene under istiden har været isdækket, kan der
vanskelig leveres. Paa disse toppe kan man ikke vente at.
finde fremmede blokke, thi deres nuværende form med botner
og egge er forholdsvis ung. At disse fjelde under hele istiden har
staaet op som øer i ishavet (eskimoernes nunatakker), kan heller
ikke godtgjøres. At et fjeld har en botn, viser, at en lokal bræ
har givet fjeldet dets form, men deraf følger ikke, at alle fjelde
med botner under indlandsisens største udbredelse har stukket op
af indlandsisen, kun delvis dækket af lokale bræer.
Terrasser Og seter. Paa mange steder i amtet er der
terrasser og moer, der gjør indtryk af at være afsat i
vandansamlinger ; andre steder sees linjer langs dalsiderne, hvilke minder
om de strandlinjer, der er saa hyppige i det nordlige Norge som
mærker efter en høiere havstand eller rettere som mærker fra
en tid, da landet laa lavere.
Terrasser som mærker efter havet mangler ikke helt i
Kristians amts sydlige del, forsaavidt som en del af Eggemoen foran
Randsfjord ligger i Jevnaker herred i Kristians amt.
Paa Østlandet laa landet efter den store istid ca. 200 m.
lavere eller under den nuværende vandstand.
Da landet laa omtrent 200 m. lavere, var, som før berørt,
maaske Mjøsen, Randsfjord, Sperillen og Krøderen fjorde, hvori
der endnu gik bræer ud, saaledes som antydet ved de
terrasser paa 200 m.s høide o. h., hvilke ligger foran disse
indsjøer.
Medens isen foran sin ende har afsat i havet de nævnte løse
masser, har denne ved sin erosion tildannet eller yderligere
fordybet de nævnte indsjøer, der paa en saa paafaldende
regelmæssig maade optræder symmetrisk hver i sin dal. Senere har isen
trukket sig tilbage i dalene, saaledes som endemorænerne viser, og
samtidig steg landet.
Losna ligger i 182 m.s høide o. h., og det er da tænkeligt,
at havet, da landet laa 200 m. lavere, har sendt en fjordarm
ind i den sydlige del af Gudbrandsdalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
