Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 208
KRISTIANS AMT.
opdæmmede sjøer nordenfor saa høit, at disse søgte sit afløb
gjennem skarhøiderne i nord. Som en bekræftelse paa theoriens
rigtighed anføres, at endel seters høider svarer til pashøiderne i
de respektive dale.
Dr. Andr. M. Hansen antager, at den linje, efter hvilken
indlandsisen var mægtigst i den senere del af istiden, ikke har fulgt
vandskjellet, men ligget østenfor dette. Ved isens afsmeltning kom
et belte af is til at ligge over landet der, hvor ismassen var
mægtigst, og opdæmmede de øvre dele af dalene til store sjøer,
paa hvis bredder indlandsseterne dannedes. Fra den linje, hvor
indlandsisen var mægtigst, udgik bevægelsen til begge sider, der
var bræskjellet, Løse stene er transporterede opad bakke nærmest
i øst for vandskjellet. Som eksempler paa saadan transport i
modsat retning af den, hvori vandet rinder, nævnes, at sparagmit
er ført mod nordvest udover trondhjemsskiferen i den nordlige
del af Østerdalen, blokke fra granulitstrøget i Foldalen er flyttet
opad dalen, blokke af trondhjemsskiferen øverst i Gadbrandsdalen
ligger nd over grundfjeldgneisen i nordvest derfor. Bræskjellet
antages i Gudbrandsdalen at have været i Nordre Fron eller
kanske i Venebygden, i Østerdalen ved Imsas munding. Af
hidhen-hørende setedannelser nævnes terrasserne i Foldalen, allerede
omtalte af Bedemar, seter i Kakhellas dal paa Sletfjeld, Langfjeld og
Enstakahø, «Vieflotten» i Gudbrandsdalen, beskrevet af Chambers,
Dakyns og Reusch, en setelignende linje ved Gausdal sanatorium,
en sete paa Hugakollen mellem Vang og Slidre i Valdres.
Efter J. Rekstad har isskjellet i Gudbrandsdalen ligget omtrent
ved grændsen mellem Sel og Dovre; blokke af Rustens
konglomerat er ført nordover til Dombaas og sydover til Laurgaard.
Da afsmeltningen skred videre frem, afdæmmedes efter Øyen
ved dalbræer bræsjøerne i de øvre dele af Gudbrandsdalen. I
Grimsas dal i syd for Foldalen er paa nordsiden maalt ikke
mindre end 12 terrassetrin, fra omtrent 6 m. over dalbunden,
som ligger 972 m. o. h., til omtrent 242 m. over dalbunden.
Ved istidens slutning har der ligget en rest af indlandsisen,
som har opdæmmet den indsjø, hvori seter i Dovretrakten
dannedes. Paa strøget mellem Toftebergene og Ilka er efter Øyen
strandlinjer særdeles fremtrædende.
Det bør erindres, at meningerne om disse strandlinjers eller
seters dannelse er delte, idet de dels opfattes som sidemoræner,
dels som levninger efter sjøer opdæmmede af is. Et
nøiagtigt nivellement af disse seter vilde bidrage til spørgsmaalets
løsning. Man kjender fra Skotland lignende seter under navn
af de parallele veie ved Glen Roy, og de skotske geologer forklarer
nu disse ved sjøer opdæmmede af is, og den samme forklaring
vil vistnok vise sig rigtig for mange seter i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
