Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
207
Men fuldt bevis for dette er der neppe; thi i Kristians amt
er ikke fundet sjøskjæl fra den tid, da havet efter istiden stod
200 m. høiere, eller rettere da landet laa 200 m. lavere. Da
amtet ligger over den gamle havstands omraade, finder vi heller
ikke vidt udbredte lerlag af marin oprindelse. Store sletter med
blaaler i bunden som i Akershus, Smaalenene og Jarlsberg og
Larviks amt mangler.
Terrasser og linjer, der synes at antyde, at der oppe i dalene
har været store sjøer under slutningen af istiden, forekommer.
Allerede Naumann, som reiste her i 1821 og 1822, antager,
at der har været en stor sjø i Lesje: «Hele dalstrækningen fra
Bottem til nedenfor Mølmen synes engang at have været leiet for
en stor sjø, hvis overflade laa høit over Lesjeverksvatn.» Han
tænker sig, at der har været store gjennembrud, et nedenfor
Mølmen og et ved Bottem, det første dog 300 fod høiere end det
sidste. Han gjør opmærksom paa, at naar man fra høiden
ovenfor Bottem betragter skraaningen paa den anden side, sees et par
terrasseformige zoner, som hist og her er afbrudt, men som drager
sig vandret langs dalsiden og synes at antyde sporene af den
gamle bred. Høiden af den laveste af disse zoner turde ikke
være meget forskjellig fra det nuværende niveau i Lesjeskogsvatn.
For deslige strandlinjer i større høider over havet har dr.
Andr. M. Hansen indført benævnelsen seter, af seta, som de kaldes
i Østerdalen.
Linjerne, der ser ud til at være horisontale, minder, som
nævnt, om de linjer, der i lavere niveauer optræder saa vel
udviklet i Tromsø amt og Finmarken, og som der utvilsomt er
mærker efter en høiere havstand.
Disse høitliggende strandlinjer eller seter ligger det da nær
at betragte som mærker efter en gammel vandstand efter
op-dæmmede sjøer, hvis der ikke var den uleilighed, at mange af
linjerne ligger i en saadan situation, at det ikke er godt at se,
hvorledes en indsjø paa det sted kan være opdæmmet til linjens høide.
Seter, 1090 m. o. h., forekommer efter dr. Andr. M. Hansen
paa det isolerede fjeld Kringla i Foldalen nord for Rondane og
ligesaa paa Stygfjeld i samme høide.
Dr. Andr. M. Hansen har opstillet en theori til forklaring af
seterne i Østerdalen.
Han gjør opmærksom paa, at disse seter optræder i de
fjeldegne, hvor skuringsmærkerne fra istiden gaar op imod
vand-skjellet, eller hvor indlandsisens bevægelse gik opover mod landets
almindelige skraaning. Den strækning, hvor seterne forekommer,
er mod nord og nordvest begrændset af vandskjellet, mod sydøst
af den strækning, hvor isskjellet laa under istiden. Paa dette
isskjel har der mod istidens slutning ligget igjen ismasser, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
