- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
210

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■2 210

KRISTIANS AMT.

I Hedalen er der en fremtrædende terrasse langs dalens
østside. Den begynder lidt søndenfor Ekre og strækker sig
opover til Bjølstad i en længde af omkring 6.5 km. Den stiger
efter Rekstad forholdsvis jevnt hele veien, saa den ved Bjølstad
er 56 m. høiere end ved den sydlige ende.

Heldningen sydefter dalen taler for, at det er en sidemoræne,
der har faaet terrasseform. Der er flere mærker efter en
sjø, der har dækket dalbunden her ved istidens afslutning. Denne
tømtes, efterhvert som Sjoa skar sin rende ned igjennem
bjerg-snevringen ved Skjervadalen.

Oppe i Hedalens skogbygd ligger en grusterrasse paa begge
sider af Sjoa i en høide af 648 m. o. h.

Det er, som ovenfor berørt, ikke helt udredet, hvorledes disse
sjøer er fremkommet, ei heller er der enighed, om seterne altid
er mærker efter bredderne af gamle sjøer eller om de er
sidemoræner. At istidens bræer har opdæmmet dalfører som
nutidens, tør vel ansees for sikkert, men udbredelsen af disse sjøer
er ikke nøiagtig eftergaaet ved nivellements.

Amtets overflade. De høieste fjelde i amtet er de, som
bestaar af bergarter med den største modstandsevne; i de høieste
toppe er der dels ikke lagdelt fjeld, som gabbro i Jotunfjeldene, dels
kvartsskifere" eller sparagmit, som i Rondane og Snøhætta, men
saa forskjellige end disse bergarter er, har de den egenskab, at
de staar godt imod de kræfter, som kan kaldes med et populært
udtryk tidens tand. Det er foruden gabbro og kvartsskifer mest
graniter, gneiser og sparagmiter, som danner de høieste toppe i
amtet.

De lagdelte stene kan hobe sig op til stor tykkelse eller
mægtighed; Rondane f. eks., som er optil 2000 m. høie, bestaar
som nævnt af lagdelte bergarter. Disse fjelde er bygget af sten,
som er taget af andre store fjelde eller a.f ældre ødelagt land;
hvilke store forandringer er ikke her foregaaet, naar lagrækker
af stor mægtighed er bygget af andre fjelde.

Lagene i de siluriske bergarter og andre steder er i vort
land oftest skjøvet sammen, saa de danner folder, regelmæssige
eller uregelmæssige, og undertiden helt overbøiet, og det er hele
store tykkelser paa hundreder af meter, som er skjøvet slig sammen.

Det tør sikkert sluttes, at Norges overflade har været
forskjellig til forskjellige tider, eftersom det byggedes "op, og til
alle tider har der været kræfter, som har arbeidet paa at give
det form; alt det land, som vi nu ser, fjelde, fjorde og dale,
er alt udskaaret af masser meget større og meget høiere end
noget, som nu staar tilbage, og de fasteste stene staar igjen som
de høieste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free