Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI. 211
Norges høieste fjelde, Jotunfjeldene, bestaar af en
modstandsdygtig sten, gabbro ; det omliggende land mod Valdres og
Gudbrandsdalen bestaar af mindre faste stene, ofte forskjellige skifere.
Omkring Mjøsen staar de haardere bergarter, granit,
kvarts-skifere og haarde skifere, som fjelde ragende op over fladlandets
bløde silur.
Overfladen er i det lange tidsrum før istiden tildannet
ved forvitring og erosion, der fortrinsvis har angrebet de mindst
modstandsdygtige bergarter.
Ogsaa isen skurer sterkest der, hvor fjeldet er mindst
modstandsdygtigt ; derfor staar fastere bergarter frem som toppe eller
rygge ogsaa der, hvor landet er udmeislet ved bræernes erosion.
En stor geografisk regel, som følger deraf, at fjeldenes høide
er afhængig af deres modstandsevne eller af stenenes fasthed,
er denne: Hvor en gruppe af fjelde bestaar af samme bergart, der
er altid en hel dél toppe, som har nogenlunde samme høide; thi
da deres modstandsevne er nogenlunde den samme, har de
nogenlunde samme evne til at holde sig i høiderne.
Jotunfjeldene og Rondane er gode eksempler; der har været
tvil om, hvilken top der er høiest i denne gruppe.
I Jotunfjeldene er der, hvis vi ogsaa regner Horungerne med,
51 tinder, som naar opover 2 040 m. Galdhøpiggen og
Glittertind kappes i høide, og den midlere forskjel i høide mellem de
nævnte 51 tinder bliver kun ca. 10 m.
Hvilken form landets overflade havde før istiden, vides ikke
sikkert. Sikkerligen havde før denne tid elvene skaaret sig vei
og udgravet sine dale, men den endelige form, som dalene nu
har, fik de under istiden; omend elvene ogsaa senere har udrettet
noget til at fordybe sine leier, saa er det forholdsvis ikke saa
meget; thi det er i forhold til landets ælde ikke saa overvættes
længe siden istiden. Dog er det ret betydelige gjel og juv, som
elvene har gravet ud paa dalsiderne, f. eks. i Gudbrandsdalens
sidedale.
Sandsynligvis har overfladen i amtet før istiden skraanet
langsomt mod sydøst. Et plan gjennem de høieste toppe, som
vel staar der som minder om den gamle overflade, skraaner nemlig
med en vis regelmæssighed i denne retning.
Det ser ud, som om landets gamle overflade har skraanet
paa Vestlandet mod vest ud mod kysten, og saa paa den anden
side af fjeldet mod sydøst. Dette blev de retninger, som elvene
fulgte, idet de fordybede sit leie, dannende dale mod vest og
dale mod sydøst. Disse veie fulgte bræerne under istiden,
fordybende dalene; somme steder, hvor arbeidet blev større end
andre steder, eller hvor bergarten var mindre fast, fremkom
ind-sjøer. Følgen af, at landet er bygget og formet paa denne maade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
