Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 216
KRISTIANS AMT.
som tinder, der danner dele af krandsen om to mod nord vendende
botner. Det samme er tilfældet i Jotunfjeldene med Heilstuguhø
(omtrent 2412 m.) og de to Memurutinder (den vestre omtrent
2416 m., den østre 2413 m.). Kirken (2133 m.) og den vestre
Uradalstind (2 312 m.) danner begge dele af den krands, der
omslutter den botn, hvori Store Kirketjern ligger. Syd for
Visbræens botn ligger en saavidt vides navnløs tind paa 2 184 m.,
hvilken danner den øverste spids af botnvæggen om Visbræen.
Disse eksempler fra Jotunfjeldene kunde forøges med mange flere,
som med Knutshulstind og andre tinder, og Norges høieste top
Galdhøtinden er vel egentlig ikke andet end den øverste spids af
en mellem botner gjenstaaende eg.
Botnerne findes fortrinsvis paa den mod nord vendende side
af fjeldene, saaledes som nedenfor skal vises. Fra toppen af
Glittertinden kan man, naar man ser mod syd, sydvest og
sydøst, tælle ikke mindre end 21 botner, medens man mod nord
ingen ser. Af dette forhold skulde det fremgaa, at botnerne i
Jotunfjeldene fortrinsvis holder til paa den mod nord vendende
side af fjeldene. Sikrere bevis end et saadant syn udover alle
fjeldene med engang, giver imidlertid følgende fortegnelse over
botnernes retning af oberst Hertzberg, der har udarbeidet
rektangelkartet Galdhøpiggen og har gjennemgaaet de fjeldbotner, som findes
i en del af Jotunfjeldene.
Botnernes retninger og dimensioner er nedenfor angivne
(tabellen pag. 217).
De nedenfor nævnte tal for botnernes længde og bredde samt
for fjeldvæggens høide omkring botnen gjør ikke fordring paa
stor nøiagtighed, men kan tjene til at give en forestilling om
de dimensioner, indenfor hvilke botnerne sædvanlig varierer.
Af de nedenfor nævnte 37 botner vender 25 aabningen mod
den fjerdedel af himmelrummet, som ligger mellem nordvest og
nordøst, 3 ligger mellem sydvest og nordvest, 8 mellem sydøst
og nordøst; 1 vender ret mod sydøst, ingen vender ret syd. Det
er ikke saa, at der ingen botner gives, som vender imod syd;
i selve Jotunfjeldene er der maaske ingen, men i Hestbræpiggerne,
nord for Jotunfjeldene, er der 3 botner, der vender mod syd,
om end ikke saa fuldkomne som de opregnede botner.
Som en undtagelse fra den regel, at botnerne vender mod
nord, kan Snøhætta, 2 343 m., nævnes. Naumann beskriver dette
fjeld saaledes; «Paa den vestlige side styrter den høieste kuppe
forfærdelig steilt ned i en frygtelig, hesteskoformet afgrund,
dannende den ene side af skoen.» Denne hesteskoformede afgrund
eller botn er tillige leiet for en liden indsjø, hvori en isbræ løber
ud. Retningen af botnen i Snøhætta er mod sydøst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
