- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
215

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

215

er det faste fjeld ofte sprængt istykker til en dybde af 1 til
2 m.; stenen ligger der som om det var i et stenbrud, og
uordenen i de løsbrudte blokke er ofte ikke større, end at man af
aarer i stenen og deres beliggenhed kan se, hvor de havde sin
plads i fjeldet. Det er her vandet, som har trængt ned i stenen,
og idet det fryser, sprænger det løs. Bliver fjeldet dækket af
sne, og bliver denne mægtig, saa danner der sig paa stedet en
liden bræ, og denne kan, da den bevæger sig, flytte stenene bort
fra sit leie, ligesom dien skurer fjeldet. Paa denne maade
fordybes underlaget, og der fremkommer tilslut, der hvor bræen
ligger, smaa dale af en eiendommelig hesteskoform, botnerne.

I alle de høie fjelde, hvor bræer holder til eller hvor de
nylig har holdt til, er der botner. I alle Jotunfjeldenes tinder
er der botner, de er talrige i Rondane og forekommer i Snøhætta
og i de høie gneisfjelde nordvestlig i amtet.

I alle egne af Norge, hvor fjeldene har alpeformer, det vil
sige, hvor fjeldene har formen af tinder, horn, pigge, egge, der
er botner talrige. Eller regelen udtales saaledes: Overalt, hvor
fjelde i Norge naar op over snegrændsen og danner tinder, horn
og pigge, der er tinden, hornet, piggen dele af den
hesteskoformede eg, som omgiver botnen.

Blandt Jotunfjeldenes tinder er som nævnt talrige botner.
De indtager her til eksempel i Glittertind, og Nautgarstind den halve
side af hele tinden, saaledes at dennes form skyldes botnens
dannelse. Som eksempel paa en typisk botn kan Glittertindens
store og vakre botn tjene. Øverst oppe bestaar Glittertind af en
halvcirkelformet kam, der mod sydsiden eller udadtil skraaner
forholdsvis jevnt, medens den mod nordsiden eller indadtil styrter
bråt, tilsyneladende lodret, ned i en hesteskoformet dal eller botn.
Fjeldet har saaledes i det hele formen af en ret afkortet kegle,
paa hvis ene side der er udskaaret et umaadeligt cylinderformet
rum. Nede i Glittertindens botn staar der frem en gjenstaaende
-eg, der deler botnen i to dele. Deslige gjenstaaende egge
forekommer inde i botnerne ogsaa i Jostedalsbræens omegn, og en
saadan eg benævnes her en «hest».

Den øverste sneskavl paa den krands, der omgiver botnen,
naar en høide af 2 481 m. i somme aar. Høiden af fjeldvæggen
-over botnens bund er antagelig noget over 350 m.

Glittertinden bestaar af forskjellige, oftest finkornede
gabbroer, der mest er stribede, og nu og da ledsages af
serpentin.

Hos de allerfleste af Norges høieste toppe og tinder er den
øverste spids en del af den kam eller eg, der omgiver botnen.
Glittertind (2 481 m.) og Nautgarstind (2 244 m.) er tidligere nævnt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free