Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
219
Vaage. Tanden var taalelig godt vedligeholdt og er 139 mm.
lang og 98 mm. høi. Det ansees for rimeligt, at tanden virkelig
skriver sig fra en mammut, som har holdt til her i landet i en
tid, efterat isen havde trukket sig tilbage fra disse egne i Vaage.
Skjærva er bielv til Finna, der falder i Otta nær Vaage
kirke. Tanden fandtes nedenfor Skardvang sæter ved elven.
Andre rester af mammuten end denne kindtand er ikke
kjendt i Norge. Mammuten var et planteædende dyr, og den
har overlevet den store istid, om den end nu er uddød.
I denne forbindelse kan det maaske være værd at bringe i
erindring fund af et kjæmpemæssigt laarben, som Schøning
omtaler. Han nævner, at der paa Svendsgaard i Dovre har staaet
en kirke, og beretter videre: Paa den gamle Dovre kirkegaard,
som ligger 800 skridt nedenfor, fandtes, da en grav til et lig
der skulde opkastes i hr. Kristen Gammelgaards tid, et laarben,
saa langt, at naar han satte det med den ene ende paa jorden,
rak det ham med den anden til beltet, skjønt bemeldte hr.
Gammelgaard var en temmelig høi mand. Dette bliver et laarben paa
omkring 1 m.s længde, og det er mulig, at det har været
laar-benet af en mammut.
Kvabb er en hvid eller graalig mellignende jordart, en
blanding af ler og fin sand, men med egenskaber, der skiller den fra
disse jordarter.
Kvabben har noget tilfælles med kvikler eller kviksand. Den
er undertiden fint lagdelt og delvis gjennemsat af fine sandaarer.
Gruskvabben er iblandet med grus og stene og ligner
moræneler. Blaakvabb optræder i tynde lag eller striber af blaalig eller
brunlig farve. Under mikroskopet viser kvabben sig at bestaa
af fine kvartskorn med noget ler.
Naar blaakvabb rinder ud i skjæringer, bliver den stiv og
seig med næsten speilende overflade, saa man kan gaa paa den,
selv om våndet siler nedover den. Men hvis man bevæger den,
bliver den løsere og suger sig ligesom fast om fødderne.
Blaakvabben er efter Bjørlykke udskyllet af gruskvabb og
afsat igjen i skivede lag langs dalsiderne ovenpaa de
underliggende morænemasser.
Gruskvabben svarer til moræneleret i andre egne. Den
er ikke lagdelt; den bliver flydende ved bevægelse, men er
ikke saa bevægelig som blaakvabben.
Kvabben synes at forekomme inden den lyse sparagmits
omraade. I Gudbrandsdalen er den ikke saa udbredt som i Østerdalen.
Skjønt kvabben tilsyneladende ser fast ud, bliver den flydende
ved bevægelse, og den rinder let ud, om ligevegtstilstanden
forstyrres. Denne egenskab har den tilfælles med kvikleret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
