Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 220
KRISTIANS AMT.
Naar kvabben fryser, pleier den at udvide sig temmelig meget
og slaa op i buler, som igjen under teleløsningen rinder ud eller
synker sammen og danner en fordybning, hvor der før var en
bule. Hvor overfladen er græsbunden, ser man den ogsaa
undertiden om vaaren pible frem af jorden. Tæleløsningen er derfor
en farlig tid, hvor der findes kvabbjord; idet tælen smelter, bliver
kvabben flydende og rinder ud i alle skjæringer. Den er derfor
en vanskelig jordart ved veianlæg.
Kvabbens store udvidelse ved frysning skriver sig fra det
indesluttede vand.
Kvabben giver daarligt jordsmon
I Dovre herred optræder flere steder kvabb, og det er en
vanskelig jordart ved jernbanebygningen. Den tørre overfladiske
kvabb blæser som flyvesand. I de dybere skjæringer maa man
bruge dynamit, saa haard er den. I gjel maa man sikre sig
mod udvaskninger, dels ved murverk, dels ved at føre elven
gjennem tunneler.
Huler. Fra flere steder i amtet berettes om huler. De er
ikke nærmere undersøgt.
Fra gaarden Lundberg omtaler Hammer en hule kaldet
Jutul-hullet, men ingen har dristet sig til at undersøge, hvor langt den
gaar ind.
Graa kalkagtig drypsten er efter Hammer fundet i det
nordvestre Jutulhul paa gaarden Lundberg i Gran sogn.
Der er en liden hule ved en bæk ca. 25 m. over
turisthotellet ved Lillehammer, hvilket ligger 260 m. o. h. Hulen er
flere meter høi og gaar nogle meter ind.
Paa gaarden Hove i Faaberg findes efter Hiorthøy en hule,
til hvilken aabningen vel er trang, men naar man først kommer
ind, er den meget rummelig; kaster man en sten frem igjennem
den, høres den længe at rasle, men endelig med et at blive borte,
ligesom om den skulde falde i en brønd.
I Østre Gausdal herred ved Nordre Steine gaard er der i
kalksten en hule.
Et stykke fra præstegaarden i Vaage er ogsaa en smuk grotte,
hvortil er en spadsergang igjennem en løvskog, alt af naturen
uden kunst anbragt, skriver Hiorthøy.
TJltungkaasen i 8el falder steilt af mod nord. I denne høides
mod nord affaldende skrænt ligger en hule. Der er en aabning
i dagen som for en kjælderlem, og man stiger ned som efter en
svagt heldende kjældertrappe. Et stykke længere nede er hulen
saa trang, at man maa krybe, men udvider sig saa til et større
rum, hvor den derpaa skal dele sig i et par gange. Man skal
kunne gaa meget langt uden at naa hulens ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
