Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
221
I fjeldet ved Ryen i Hedalen herred omtales en hule, med
en aabning saa stor, at en mand kan krybe ned i den; fra denne
siges et trangere hul at gaa skraat ned i fjeldet; hvor dybt
vides ikke.
Paa Bøvras venstre bred, ovenfor Bøverdalen kirke, er en
grotte, Troldkirken, som bestaar af et større rum med
regelmæssige vægge og højtliggende tag og et mindre forværelse. Mellem
disse er en høi, smal aabning. Fra Galde bro nær kirken gaar
en sti op langs elven og forbi grotten.
I «Økonomiske Magasin» heder det, at der paa Lom
præste-gaards eiendele ligger et usædvanlig høit bjerg, af egform med
spidsen opad, af hvilken form den kaldes Eggen; paa høiden af samme
bjerg Andes en mærkelig hule; mundingen er langagtig af en
alens længde omtrent, og en halv alens bredde; ved lod er
undersøgt, at den er fire til fem alen dyb ; men da gaar det til en
side, saa loddet ikke kan bruges til dens undersøgning. Sneen
smelter den koldeste vinter rundt om mundingen af hulen, til en
afstand af et par alen; hvor ofte, og hvor stor hob sne der
falder, saa er mundingen af hulen inden kort tid aaben og sneen
smeltet. Skyttere, som er paa jagt i sterk kulde, sætter sine
hænder og fødder ned i mundingen for at varme sig som ved en
kakkelovn.
Jættegryder er det mange af, især i elve. Nogle
jættegryder skal nævnes.
Ved Stueflaten i Lesje og ved Røiseim i Lom er der
jættegryder.
Ved Ridderspranget mellem den gamle og den nye bro er
der mange jættegryder, store og smaa.
I Harpefossen i Søndre Fron er der talrige jættegryder, dels
hele og dels med den ene side udslidt og aaben.
Nedenfor Dalbakken i Espedalen i Vestre Gausdal er der
kolossale jættegryder i det elveleie, hvorigjennem Espedalsvatn
tidligere har havt sit udløb.
Espedalsvatn har nemlig tidligere havt afløb fra den
sydøstre ende til Storelven i Svatsum, saaledes som det gamle
elveleie med svære jættegryder nedenfor gaarden Dalbakken bedst
viser. Nu har Espedalsvatn, hvis høide over havet er 716.6 m.,
afløb mod nordvest til Breisjø og derfra til Olstappen, 662.9
m. o. h. Espedalsvatn ligger følgelig 53.7 m. høiere end Olstappen.
Foran Olstappen ligger der, som før omtalt, en mægtig moræne
nedenfor Kampesæter ved Vinstras udløb, og Vinstras dal har
været fyldt med morænegrus til betydelig høide over Olstappen.
Dette morænegrus har stængt for Olstappen til betydelig høide,
og Espedalsvatn havde derfor afløb ikke mod nordvest, men mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
