- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
224

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■2 224

KRISTIANS AMT.

oktober 1887 paa Vestlandet mærkedes i Lom, Fron og paa
Skogstad i Valdres. Jordskjælvet 15de marts 1892 mærkedes i
Nordre Gudbrandsdalen i Lesje, Lom, Skjaak og Vaage, og i
Vardal, Vang og Slidre.

Det synes at være saa, at jordskjælv med udgangspunkt i
Bergens stift af og til mærkes i Kristians amt, og da mest i
herrederne nærmest grændsen.

Jordskjælvet 23de oktober 1904 er maaske det sterkeste
jordskjælv, som er indtruffet i Norge i historisk tid. Det tog
sin begyndelse lidt før kl. 11.27 formiddag i den indre del af
Skagerak og udbredte sig over det sydlige Norge med undtagelse
af et smalt belte langs vest- og nordvestkysten; nordgrændsen var
ved Namsos. I Bergen var tiden 11.29 formiddag
(forplantelses-hastighed 2.3 km. i sekundet), i Trondhjem antagelig lidt før 11.30
formiddag. Det udbredte sig endvidere over Sverige, merkedes
ogsaa paa Østersjøens syd- og østkyst, i det nordlige og østlige
Jylland, paa Sjælland og Fyen. Med instrumenter blev det
iagttaget meget længere borte. Styrkegraden kan i det hos os sterkest
rystede strøg, den sydlige del af Kristiania og den østlige del af
Kristiansands stift, sættes til 8: «Skorstene falder ned, murvægge
slaar revner». Da rystelsen indtraf en søndag under gudstjenesten,
opstod der stor forskrækkelse i mange kirker.

Der var liden eller ingen rystelse i landets centrale
høi-fjeldsstrøg, medens bevægelsen var forholdsvis sterk i de indre
fjordegne.

Paa gaarden Bjugstad i Vardal er en brønd, som selv i
vandrige aar har været utilstrækkelig, saa gaardens folk ud paa
vinteren næsten altid har været nødt til at kjøre vand. I 1904
gik brønden helt tør, men dagen efter jordskjælvet, 23de oktober
1904, undersøgtes brønden og viste sig at være fyldt med vand
og har siden givet mere end nok af vand. Det samme tilfælde
indtraf paa nabogaarden Kongelstad.

Stenskred, jordskred og sneskred. Under den store flom
i 1789 gik der skred i skred op gjennem Gudbrandsdalen, som
omtalt senere under beskrivelsen af denne flom. For stenskred og
sneskred er Lom herred udsat. Sneskredene, «sjogskrium» er
særlig farlige i Bøverdalen anneks. Paa Lomseggens bratte
fjeldside er der gamle og nye spor efter jord- og sneskred. Om
vinteren lægger sig her store sneskavler, som af og til styrter ned
i vældige sneskred. Om sommeren har jorden let for at glide
ud paa disse bratte svaberg.

Udsat for skred er gaardene omkring Lom kirke, paa begge
sider af Lomseggen. Paa nordsiden af fjeldet er Vikegaardene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free