Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
225
særlig udsat. Om vinteren er de samme egne udsat for
sneskred.
Bøverdalen er et langt, trangt dalføre, og veien er udsat for
sneskred, stenskred og oversvømmelse. Dalen er tildels
afspærret, og reisen gjennem dalføret kan være farefuld. Dette gjælder
strækningen mellem Røiseimkleiven og Kvamshaugen, eller egnen
paa grændsen mellem Lom hovedsogn og Bøverdalen anneks. Det
farligste stykke er mellem Suleim og Kvamshaugen. I denne egn
er fra tid til anden gaarde bortrevne og mange menneskeliv gaaet
tabt i sneskred. Her hænder det hyppig, at skred af forskjellig
art besværliggjør færdselen.
Messefald er hyppig i Bøverdalen kirke, fordi veien er
ufarbar fra præstegaarden i hovedsognet til annekskirken. En af de
sidste vintre gik der 10 uger, i hvilke præsten ikke kunde komme
frem til Bøverdalen, og posten kan af og til ikke komme frem.
23de marts 1718 ødelagdes gaarden Kvandalsvolden i
Bøverdalen med alle husene. Der omkom, foruden heste og andre
kreaturer, 8 mennesker.
Maaske er det dette skred, Vargas Bedemar omtaler, naar han
beretter, at der ved Flekken, den første gaard han traf paa ved
overgangen vestenfra til Bøverdalen, stod et slags mindesmærke,
der var reist til underretning om, at her var omkommet otte
mennesker under et sneskred. Der gaar ofte skred i disse
dalfører, ytrer han, og det kan være rigtigt at gjøre den reisende
opmærksom paa den fare, som truer ham.
Paa gaarden Nordre Leine, som ligger i Vang paa en flad
jordtange paa den nordlige bred af Vangsmjøsen, gik et skred
den 24de april 1822; det havde regnet overordentlig sterkt. Ved
midnatstid hørtes knagen og bragen, og taget fløi af den ene
bygning. Folkene tog flugten til en bakke omtrent 600 skridt
vestenfor gaarden.
Dette første skred var lidet i forhold til det følgende, som
tog gaardens huse og gik over den hele jordtange paa gaarden
og lige ned i Mjøsen. Det bragede, saa folk paa gaarde i 1 mils
afstand vaagnede. Jordmassen, som hvilede over de knuste
bygninger med kreaturerne, var blød, saa man kunde ikke gaa over
uden at synke i. Skredet løsnede omtrent 1000 fod over
husene.
Det første jordstykke, der løsnede, stod ved udkanten af on
flade. Det er sandsynligvis løsrevet af det meget regnvand, der
samlede sig paa fladen, under hvilken der var tælegrøp.
Skredet var fra 10 til 12 alen bredt øverst oppe, og tiltog, saa
bredden ved foden var omtrent 150 alen. Den jordmasse, der efter
skredet hvilede over gaardens huse, var mellem 10 å 16 alen i
gjennemsnit. Den var blød, men blev haard som tør lerjord.
15 — Kristians amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
