Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDER NE OG VEIRLIGET.
243
Kornet modnes hurtig paa Toten. Byg, som saaes
indtil 20de juni, kan allerede være modent inden slutningen af august.
Byg, som er den almindeligst dyrkede kornart, modnes i
Vestre Slidre gjerne aarvist til en høide af noget over 600 m.o. h.
Paa gaarden Fylken i Vestre Slidre, der ligger 382 m. o. h., bliver
byg gjennemsnitlig saaet den 19de mai og er modent den 26de
august. Det bruger saaledes her 100 dage fra udsæd til
ind-høstning. Paa den her nævnte høide bærer ribsbusken rigelig
og aarvist frugt; det samme er ogsaa tilfælde med solbær,
medens stikkelsbær sjeldnere bliver fuldkommen moden. Den
almindelige løn, som kun findes plantet, giver som oftest moden
frugt, men hassel, som er vildtvoksende, derimod sjelden. Det
lykkes i regelen ikke at faa modne æbler og kirsebær.
Gudbrandsdalen er udsat dels for tørke og dels for frost.
Da agerlandet oftest ligger paa bakker, taaler ageren næsten
daglig regn, fra vaaronnen til bygget bar skudt; jo mere regn der
er i denne tid, des bedre bliver høsten. Mangler der regn i
denne tid, mislykkes høsten.
I Lom og Skjaak har man hjulpet paa dette ved kunstig
ager- og engvanding. Vandet føres ofte gjennem lange og
kostbare ledninger, og ledes til ageren gjennem større og mindre
furer, saa det risler jevnt udover, eller ogsaa skvættes det ud
med «skjeltreko», som andetsteds nærmere omtalt.
Lesje er udsat for misvækst; sommeren er kold, og høsten
kommer tidlig. Men jorden er frugtbar.
Fra midten af det 18de aarhundrede berettes, at der paa
gaarden Vange i Skjaak, der ligger 383 m. o. h., oftere er høstet
byg to gange om sommeren paa samme ager. Grunden til, at
man ophørte med dette, skal dels have været, at den anden
udsæd ofte er blevet ødelagt af frost, dels ogsaa, at man
frygtede for, at gaarden skulde blive lagt i større skyld. Dette
berettes i «Oeconomiske og physiske forefaldende Mærkværdigheder
samt historiske udi Loms Præstegjeld» (1757) af sognepræst Klem.
I kolde og regnfulde sommere kan man paa høitliggende
gaarde paa Toten, som i den øvre del af Kolbu og Aas sogn,
være udsat for frost paa kornet og en mislig høst. De nær
Mjøsen liggende dele af Toten er sjelden udsat for skade paa
kornet paa grund af nattefrost. Paa Østre Toten begyndte
nattefrosten i aaret 1784 allerede i midten af august og vedblev
senere næsten uophørlig. Dette er dog en ren undtagelse.
Paa Hadeland er der enkelte afsidesliggende gaarde eller
gaarde tilfjelds, paa hvilke kornet ikke sjelden fryser.
Tidligere frygtede man især de saakaldte jernnætter, 20de
—24de august. Schübeler skriver: Nattekulden kan komme til
forskjellige tider, men erfaring viser, at denne, naar det er klart og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
