Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 244
KRISTIANS AMT.
vindstille veir, isaer pleier at indfinde sig i den sidste trediedel
af august og fornemmelig mellem 20de og 24de, hvorfor disse
nætter ogsaa kaldes jernnætter. Naar disse nætter er lykkelig
overstaaede, kan der vistnok oftere vise sig nattefrost, men i
almindelighed pleier man dog, ialfald i de sydlige egne, at være
fri for denne til slutningen af september eller begyndelsen af
oktober.
Om frostnætterne paa Hadeland skriver Hammer: «Ved
bar-sok den 24de august indfalder lumpenætterne om høsten, som
kaldes de tre frost- eller jernnætter ; da pleier undertiden erter,
portulak, agurker, laduk m. m. at fryse bort, men undertiden
ikke. Paa primstaven nævnes og 3 lumpenætter om vaaren
i mai.»
Denne gamle erfaring om jernnætterne er, som saa mange
andre erfaringer om veiret, ikke bekræftet ved iagttagelserne. I
slutningen af august maaned og senere kan der komme nætter,
da kornet fryser, men den 20de—24de august er ikke farligere
end andre nætter i slutningen af august.
Især er gaarde paa nordsiden af fjeldene eller i nærheden
af tjern og myrer om høsten udsatte for nattefrost. Det kan
hænde, at en nat ødelægger en ager, medens en anden
nærliggende bliver ubeskadiget. Naar nogle frostnætter, sædvanlig tre,
er forbi, pleier der igjen at blive mildere veir.
Folk ligger paa sætrene til midten eller til slutningen af
september. Veiret kan i september være klart og stille, og da
kan det være vakkert i højfjeldet, vakrere end nogetsteds i de
lavere liggende egne. Himlen er saa blaa som ellers aldrig,
og luften særlig gjennemsigtig. Selv de fjerneste gjenstande
fortoner sig klart og skarpt. Birkelierne strækker sig guldgule
henunder høifjeldet, medens de mørke naaletræer aftager i antal
opad, til birken blir eneraadende. Dvergbirken, multerne,
blaa-bærriset, skindtryten og vidjerne giver ved sin massevise
forekomst fjeldet et farverigt udseende paa denne aarstid. Ogsaa
andre vækster er med at farve.
Den i høifjeldet almindelige fjeldmelbærplante (arctostaphylos
alpina) har blade, som, medens de holder paa at visne, har en
rent blodrød farve. En livlig, karmosinrød farve har
gjeteramsen (epilobium angustifolium), hvis blade paa denne tid har en
farve, som ligner selve blomstens under en tidligere aarstid.
Den største farverigdom viser imidlertid de med vidjekjær
bevoksede forsænkninger, hvilke er de bedste rypemarker under
den almindelige jagttid. Mørke- og lysegrønne, gule og sølvgraa
belter af de forskjellige vidjearter veksler med farverne af de
førnævnte vækster og med straagul mose og blaanende stenurer.
Enerens mørkegrønne er nu friskt og livligt, forskjelligt fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
