Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 280
KRISTIANS AMT.
kanter opi øverste aaskanten, og løse stene rullede ned med
døn og larm, og elve og bække larmede, saa der var brag høit
og lavt. De store elve, Otta, Laagen og Sjoa, var tykke som
lersuppe, og der flød saa tæt med træer, at det saa ud som en
flydende skog, hvor der var stille. Lalmsvatn var saa fuldt af
træfang og affald, at det saa ud, som man kunde gaa paa det.
Regnet holdt paa uafbrudt, og skredene vedblev at gaa paa alle
kanter; værst var det onsdag den 22de juli. Hele dagen hørtes
brag af skredene. Onsdag aften stilnede det noget, for alle de
løb, som skredene nu havde frembragt, optog vandet, saa det flk
rende der og dæmmedes ikke op i jorden saa meget. Torsdag
regnede det lige galt, og et og andet skred gik, men det var
mindre da. Udpaa dagen letnede veiret noget, og om natten var
det opholdsveir; det blev koldt i høiden, og elve og bække
begyndte at falde. Fredag morgen var veiret klart, og flommen
faldt da hurtig.
Der er en beretning, hvorefter man kan danne sig et
begreb om regnhøiden.
Fra Sundalen berettes nemlig, at en paa gaarden Vollans
tun staaende tønde regnede fuld paa tre døgn. En almindelig
tøndes bund har en overflade af 1450 cm.2, og dens indhold er
144 potter eller 139 liter, og da tønden regnede fuld paa tre døgn,
forudsætter dette en regnhøide af 320 mm.
Den største observerede dagsnedbør (24 timer), som de
meteorologiske iagttagelser kjender i vort land, er 198 mm.,
hvilken observeredes den 23de november 1906 paa Soleim, som
ligger noget østenfor Florø og søndenfor Aalfotbfæen.
Amtmand Kristian Sommerfeldt omtaler flommen i
«Efterretninger om Kristians Amt» (Topografisk Journal, H. 14, pag. 28):
«Intet aar er i dette land blevet saa merkværdigt ved
ulykkelige virkninger af regn og tøveir som aaret 1789. Det begyndte
med en stor og her usædvanlig vandmangel som følge af det
foregaaende efteraars tørre frost. Den 18de og 19de mai
begyndte østenvind med sterkt regn, da elvene allerede gjorde nogen
skade, siden herskede østenvind og regnveir den hele sommer,
med varm luft. Gammel sne smeltede i fjeldene. Grunden var
bleven løs ved tælen, som i den forrige vinters langvarige
barfrost var gaaet nogle alen dybt ned i jorden, og den 22de og
23de juli efter et umaadeligt regn brød de forfærdelige
ødelæggelser nd, som rammede saa mange egne af riget, men ingen
mere end dette amt og Gudbrandsdalen især. Jord og sten for
ned af fjeldsiderne, omstyrtede huse og bedækkede det dyrkede
land. Elve og bække, som faldt ned fra høiderne, gik ud af
deres baner, tog nye løb, skar dybe dale gjennem ager og eng
og bortførte baade jord og afgrøde. Sjøerne og de store elve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
