Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
281-
steg over sine bredder og oversvømmede de blomstrende enge
og agre. Mjøsen var næsten skjult med vrag og saa uren, at
fiske blev syge og uspiselige, og endnu (i mai 1790) har dette
vand ikke faaet sin klarhed igjen.
Skaden, som disse ulykker foraarsagede i Kristians amt, er
takseret til omtrent 468000 rigsdaler, hvorunder veies og broers
ødelæggelse m. m. ikke er indbefattet.
Den foraarsagede skade er af forskjellig beskaffenhed og
derfor ikke al i lige grad uoprettelig. De låve jorder, som blev
belagt med opvoksende vandes bundfald, har tabt deres
frugtbarhed for nogle aar, men vil med tiden igjen vel blive saa gode,
som de forhen var, eller maaske bedre. De, som ved fjeldskred
er bedækkede med grus og umaadelige stene, kan ved meget
arbeide i lang tid- gjøres frugtbringende, omendskjønt neppe saa
frugtbare som forhen. Men hvor grunden er skjult under altfor
store stene og bergstykker eller jorden aldeles bortført af elvene,
der er intet mere at haabe.»
I «Skillingsmagazinet» for 1837—38 har Johan Storm Wang
omtalt flommen i Gudbrandsdalen: Man saa allerede fra
for-aarets begyndelse med store forhaabninger den kommende høst
imøde; ikke i mands minde havde aaret tegnet saa godt.
Saasnart sædekornet var lagt i jorden, flk man et mildt regn, og
efter dette det varmeste og mest frugtbare veir. Den unge sæd
spirede frodig i veiret. Midtsommer svarede til foraaret, men i
de sidste uger af juni maaned indtraf en trykkende lummerhede.
Den kvalme, trykkende luft tog mere og mere til; med det største
besvær formaaede folkene at forrette sine markarbeider, medens
jordens frugtbarhed tiltog, saa man allerede før den
almindelige tid begyndte slaatonnen, og alle imødesaa et kronaar. I
begyndelsen af juli blev himmelen bedækket med sorte, tunge
skyer, den lyse sommerdag blev halvt mørk nat og oplystes ved
tæt paa hinanden knitrende lyn, ledsagede af voldsomme
tordendrøn. Regn, ikke almindelig, men i strømme, styrtede ned, den
frodige agersæd knækkedes og sloges mod jorden, og landmanden
kastede forfærdet sin Ijaa og andre redskaber fra sig; thi det
var ikke længer muligt at opholde sig ude paa marken.
Saaledes varede det i 14 dage. Den trykkende kvalme, som under
torden og regn pleier at tage af, syntes nu at forøges. Elvene
voksede op til en høide og voldsomhed, som man aldrig havde
havt forestilling om, og de frugtbare sletter forvandledes til en
rivende strøm, der udbredte sig næsten fra li til li. Stokke og
stene blev ført bort af vandmassen, ligesaa kvernhuse, broer og
de ved elvene nærmest liggende vaaninger, — alt skylledes bort
og førtes i sammenhobede dynger mod de sydlige egne. Jord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
