Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
309"
ved sommervandstand omkring 0.5 m. dyb. Kun paa enkelte
steder er der stryk. Kort ovenfor den øvre ende af Lesjevatns
bækken staar bredderne et par steder i brud.
[Laagen optager vestenfra ved gaarden Nyhus Lora, der kommer
fra Lortjernene, paa nordsiden af Sletflykampen, 1 377 m o. h., i Skjaak.
Elven gaar mod nord, saa mod øst og senere mod nordøst,
gjennemløber Lordalen, hvor der er nogle sætre. Bredderne af
Lora er i den øvre del berglændte, nederst er der høie, bratte
sandmæler. Lora falder i flere arme ud i Laagen. Længde er
36 km. og nedslagsdistriktet 350 km.2 Udenfor flomtiderne kan
den i regelen vades.
I Lordalens nedre del er statsalmenningsskog, og elven er
her flødbar.]
Laagen bøier østover, efter at have optaget Lora og gaar
gjennem den 17 km. lange dal, hvori det nu udtappede
Lesje-vatn laa. .
Lesjevatns udtapning er omtalt under afsnittet om udtapning
af indsjøer.
Fra Lesjevatns bækken gaar Laagen mod øst; ved gaarden
Brekken gjør den en sving og gaar et kort stykke mod syd;
men svinger atter mere mod øst og optager Jora ved gaarden
Joramo i Lesje.
[Jora kommer fra Sadelhø, 1457 m. o. h., paa grændsen
mellem Lesje og Sundalen, løber først mod syd gjennem Leesjøen,
bøier mod sydvest, til den optager afløb fra Sjungsjøen, 1.2 km.2,
og Flisevatn, 0.65 km.2 stort. Derpaa bøier vasdraget mod
sydøst, optager fra vest Fillingbækken fra Lesjehorungen og fra nord
Eeinaaen fra Hundsjøfjeldene og længere nede det største tilløb
Grøna, som kommer fra nordskraaningen af Skredahø og flyder
langsomt sydvestlig, til den falder ud i Jora søndenfor
Tangensæteren. Grøna har et 113 km.2 stort nedslagsdistrikt.
Nedenfor sammenløbet med Grøna gjør Jora en bue mod
syd og sydvest og falder saa i Laagen.
Jora har stride stryk og smaafosser, særlig i den nederste del.
Der er et møllebrug i Jora, Jora mølle, og for dette er der
en indtagsdam. I Jora er der ofte isgang.
Jora har et 447 km.2 stort nedslagsdistrikt.]
Nedenfor Joras udløb kommer Laagen ind i Dovre herred
med sydøstlig retning.
Laagen optager et lidet tilløb fra øst, Domba, og danner en
3 m. høi fos, Dombfossen. I det trange løb her bindes tømmeretofte.
Navnet Domba kan komme af dumbr, stum, eller af dumba,
støv, støvsky. Da her er en fos, er vel den sidste forklaring
sandsynlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
