Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•310
KRISTIANS AMT.
Længer nede udvider elveleiet sig enkelte steder, og danner
ører og mindre holmer. Der er enkelte steder høie elvemæler af
sand og grus, men almindelig er der, til et stykke nedenfor
gaarden ßrændhaugen i Dovre herred, låve, skogbevoksede og delvis
dyrkede bredder.
[Nordenfor Dovre kirke, 463 m. o. h., optager Laagen fra øst
Einbugaaen, som kommer fra nordsiden af Graahøerne, 1 289 m. høie,
og styrter raskt ned fra fjeldet. I den nederste del har
Einbugaaen et dybt leie mellem dyrkede lerbakker.l
4 km. nedenfor Dovre kirke er en bro for hovedveien.
[Ovenfor broen optages fra vest Jøndalselven eller Ilka.
Navnet Ilka antages at komme af ila, kilde.
Dette vasdrag dannes af tre elve fra fjeldryggen mellem
Dovre og Vaage. Ilka har store flomme og fører meget grus,
som er lagt op ved udløbet.1
Ved Brændhaugen, hvor Laagen ligger i en høide af 436 m. o. h.,
optages fra øst [Røddøla, som kommer fra nordskraaningen af
Slethø, 1 566 m. høi, gaar i en bue forbi Storkuven, 1 489 m. høi,
og fortsætter mod sydvest, til den i flere arme falder ud i Laagen.
Røddøla, ogsaa skrevet Ryddøla, kommer vistnok af ryd (ryör),
rust, sigtende til jernholdig jord eller sten.
Noget nedenfor Brændhaugen strømmer Laagen sterkere. Ved
gaarden Storlien er sterk strøm og store rullestene. 1 km.
nedenfor gaarden Stueflaten kommer elven ind i Sel herred. Den har
her et trangt leie mellem bratte fjeldvægge. Dalbunden er trang
med høie steile sider. Der er fossende løb 9 km. nedover, men
noget ovenfor Laargaard udvider elven sig og bliver roligere.
Dette elvestykke er besværligt for tømmerflødningen og kaldes
almindelig Rusten (Selsrusten).
Ved Laargaard er der en træbro over elven. Nedenfor broen
udvider elven sig til Selsvatn, 297 m. o. h., og gaar med ringe
fald gjennem Selsmyrerne. Disse myrer har en bredde af ca.
1 km. og optager den største del af dalbunden i en længde af
9 km.; de staar i flom under vand, men ved lavvand ligger store
dele tørre. Selsmyrerne er delvis dannet derved, at grus fra
bielven Ula, der kommer ned ved Sel kirke, har fyldt Laagens
leie. De bedste gaarde i Sel siges at have ligget paa de
strækninger, som optages af myrerne; her er nu afleiret ler fra
Lesje-vatns bækken.
Der har været udarbeidet planer for tørlægning af
Selsmyrerne for at vinde jordvidder, som under flom er oversvømmet.
En vanskelighed ved myrernes tørlægning er Ulas førsel af
grus, der kunde foraarsage opdæmning af Laagen. I 1864 blev
foreslaaet at danne bækkener oppe i Ula, hvori gruset kunde
oplægges. En dam blev ogsaa bygget i 1877, og hensigten op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
