Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
321"
30 m. høi fos med sag- og møllebrug. I den nederste del ligger
elveleiet høit og paa løse aflejringer, hvorfor det delvis maatte
reguleres i anledning af jernbaneanlægget.
Til Frya er adskillig skog, men flødningen er opgivet.
Til navnet Frya er ingen sikker forklaring fundet; det kan
maaske høre sammen med Furusjøen.
Vaala har et 306 km." stort nedslagsdistrikt; den dannes ved
Nordaaen og Søraaen. Nordaaen eller Fiskaaen kommer fra
Flak-sjøen i Ringebu, 1.80 km.2 stor, 875 m. o. h., og flyder mod
sydøst og syd; den kan vades paa enkelte steder. Den optager Mya
og Døra. Navnet Mya kommer maaske af my, myg, eller af
folkesprogets mu, som vel er muga, stor dynge, og Døra maaske af oldnorsk
dyrr, lig dura, døraabning. I Døra er den høie Dør f oss. Ved Stulen
forener Nordaaen sig med Søraaen, som kommer fra Hirsjø, 0.77 km.2
stor, 1090 m.o. h., og løber under navn af Hira sydvestover med
strid strøm; den har stenet bund. K. Rygh här gjættet paa, at navnet
Hira har sammenhæng med folkesprogets hira, at døse, være søvnig,
hvad der dog ikke lader til at passe til disse elves løb. Den
forenede elv Vaala strømmer mod sydøst og syd, til den 183 m. o. h.
falder i Laagen ved Vaalebro. Vaala kan vades nedenfor
hovedveien. Ved Vaalebro er en 5 m. høi fos med mølle- og sagbrug,
Vaala er flødbar paa de nederste 10 km., men flødningen er
usikker. Til elven hører adskillig tømmerskog. Navnet Vaala
antages af 0. Rygh at være dannet af oldnorsk våli, stammer og
rødder af fældede trær; paa Østlandet betegner nu tildels vaal
en dynge af grene og mindre træstammer.
Tromsa har et 338 km.2 stort nedslagsdistrikt. Den kommer
fra Skartjern paa Storfjeld, nordøstligst i Øier, og flyder vestover
gjennem en myrlændt dal til Spranget, løber saa mellem høie
brauter, til den falder i Laagen ved Tromsnes, ret overfor Myre
jernbanestation. Den danner Storfaldet ovenfor sammenløbet med
Breia samt en 4 m. høi fos ovenfor hovedveien.
Tromsa optager mange tilløb, som Vetaaen, der kommer fra
Gluptjern, 1052 m. o. h., Breia (af breiör, bred) fra Breitjernene,
og Lille Tromsa. Navnet Vetaaen eller Vettaaen kan, efter K.
Rygh, have sammenhæng med folkesprogets veta, hulning i jorden,
fordybning med fugtig bund.
Tromsa er ikke flødbar. Der er gjort endel mislykkede
forsøg paa at gjøre den flødbar ved opførelse af løftedamme etc.
Navnet Tromsa har den oldnorske form Trums. S. Bugge
formoder, at navnet er beslægtet med straumr, strøm.
Moelven falder i Laagen paa vestsiden nedenfor Myre
jernbanestation. Den kaldes øverst Knapbækken, derpaa Vendalsaaen
og gjennemstrømmer Buvatn, 1.17 km.2 stort, 833 m. o. h.,
hvorpaa den først kaldes Svinaaen og nederst Moelven.
21 — Kristians amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
