Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•322
KRISTIANS AMT.
Moksa kommer fra Goppolvatn, 0.88 km.2 stort, 984 m. o. h.,
strømmer under navn af Goppolaaen vestover og sydover til
Grund-vatn, 0.40 km.2 stort, 860 m. o. h., kaldes derpaa Grundaaen og
gaar vest- og sydover til Bjørtjern, hvorfra Moksa løber vestover,
optager tilløb fra Vaassjøen, 865 m. o. h., og falder ved Tretten
station ud i Losna. Moksa kan vades ved lavvand. Den har
nederst sterkt fald og danner umiddelbart ovenfor hovedveien
flere fosser. Den er ikke flødbar. Navnet Moksa er maaske en
afledning af moka, skuffe, kaste tilside.]
Ved Tretten jernbanestation bliver Laagen atter snevrere og
strømmer sydover og danner ca. 3 km. nedenfor den 4 m. høie
Hovde-foss. Derpaa gaar elven mod sydøst og mod øst og bliver i
Gillebufjorden, 178 m. o. h., omtrent 400 m. bred. Herfra
strømmer den mod sydøst, udvider sig atter og gaar rolig gjennem
Jevne/jorden, 174 m. o. h., løber igjen med sterk strøm, idet den
atter faar en forholdsvis ringe bredde, svinger mod sydvest og
danner ca. 3 km. nedenfor Jevnefjorden den 8.8 m. høie
Hun-derfoss. Laagen beholder saa sydvestlig retning, helt til den ca.
12 km. nedenfor falder ud i Mjøsen. Løbet er stridt med
undtagelse af det nederste stykke, og elvebunden er som regel
stenet. Kun nederst er sandbund og svagt fald. Elvebredderne
er, til et stykke ovenfor Faaberg jernbanestation, som oftest
høie og paa flere steder berglændte.
Nedenfor Losna er der over Laagen veibroer ved Tretten,
Øier og Brunlaug, samt jernbanebro ved Hunder.
[Laagen optager paa denne strækning de smaa bielve: Binda,
Skaaden, Brynsaaen, Moelven og Musa, hvilke samtlige kommer
østenfra. Musa har gammel form Müsa eller Mus, af mus, mus.
Fra vest kommer den betydelige bielv Gausa, ogsaa kaldt
Jøra eller Storelven, som har et 932 km.2 stort nedslagsdistrikt.
Gausa har gammel form Gaus, af gjosa, strømmefrem med voldsomhed.
Jøra, oldnorsk form Jaöra, af jaÖarr, kant, rand. Jøra kommer
fra Fagerlivatn, 0.60 km.2 stort, vestenfor Valsfjeld, paa grændsen
mellem Nordre og Søndre Fron, strømmer først under navn af
Haakensæterbækken sydover til Haakensætervatn, 0.74 km.2 stort,
731 m. o. h., kaldes derefter Labbenelv og fortsætter sydover ind
i Vestre Gausdal. Ved Nesset bøier den mere mod sydøst og
gaar under navn af Jøra eller Storelven gjennem Svatsumdalen
med stridt løb mellem høie, men dyrkede bredder; den kan
udenfor flomtiden vades paa flere steder.
Den optager flere tilløb østenfra:
Surta, hvis navn er beslægtet med svartr, sort, kommer
fra Svarttjern og andre tjern paa østsiden af Elslitkampen og
falder i Storelven ved gaarden Gumpholen; videre optager den Benna
fra Bensjøen, 1.19 km.2 stor, 886 m. o. h., og Dørja, der, efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
