Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
325"
forbi, er flødningen næsten umulig. Tømmeret fra øverste
fordeling kommer som regel ud kort efter den nederste, og indhenter
af og til dette. Naar der har været liden vaarflom, har det
hændt, at tømmeret fra nederste fordeling ikke er kommet ned
før ud paa sommeren.
I 1891 blev tømmeret fra Øvre og Nedre Svatsum eller
omtrent 2/s af hele partiet liggende i elven .til oktober, fordi der
blev kulde, og ingen regnflom indtraadte om sommeren. Det
samme var tilfælde i 1892, idet omtrent 800 tylvter først
ned-flødedes under høstflommen.
Større vanskeligheder for flødningen findes ikke i Gausa.
Under meget stor flom kan det enkelte aar hænde, at mindre
tømmerlunner kan blive utilgjængelige. Forholdene kunde forbedres
adskillig ved sprængning af sten o. s. v. Holsfoss hindrer
tømmerflødningen, naar vandstanden er meget lav, men tømmeret
beskadiges dog ikke, skjønt faldet er høit. Sommeren 1892
byggedes dam for Haakensætervatn, og desuden er der
flødnings-dam i Birkedalsbæk (Børken) og i Svanen, 2 smaabække, som
falder ud i Gausa paa hver sin side og 1 km. nedenfor
Haakensætervatn. Disse to smaadamme har dog ikke synderlig betydning
for flødningen længere nede i elven.
Bestemte velter er der ikke, men der er langs elven flere
steder anledning til oplagspladse. I aarene mellem 1894 og 1902
blev der til Gausa med Auga gjennemsnitlig anmeldt 4 410 tylvter
aarlig. Det største kvantum var i 1898 med 9 134 tylvter og
det mindste i 1894 med 2 124 tylvter.
Gausa har i flomtiden om vaaren gjort skade i Faaberg.
Hiorthøy omtaler, at den i aaret 1760 paa mange steder ved
vandbrud ødelagde baade ager og eng, borttog de fleste broer og
kverne og ruinerede hele husmandspladse, som aldrig mere kan
bebygges.]
Nedenfor Gausas udløb, der ligger 125 m. o. h., bliver dalen
videre, og Laagen gaar i et bredt leie mellem flade og låve
bredder, til den 4 km. nedenfor falder ud i Mjøsen.
Laagen har ved udløbet et 12 033 km.2 stort nedslagsdistrikt,
og længden fra Lesjeskogsvatn er 195 km.
Som flødningsvasdrag kan Laagen ikke sammenstilles med
Glommen. Der er ikke saa store skogvidder i nedslagsdistriktet,
og heller ikke er selve elven saa skikket for flødning som
Glommen. I almindelighed flødede hver tømmerhandler saavel i
hovedelven som i bivasdragene selv frem sit eget tømmer. Flødningen
bestyredes dog i regelen af en af de større tømmereiere, som
besørgede tømmeret nedflødet, enten mod en bestemt betaling eller
mod at omkostningerne fordeltes. Nu er der fællesfiødning i
Laagen s vasdrag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
