- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
326

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•326

KRISTIANS AMT.

Laagen er flødbar fra Lesjeskogsvatn, men flødningen er
vanskelig til sammenløbet med Otta, da der er forlidet vand.
Særlige vanskeligheder er der ved Dombfossen og Rusten samt
gjennem Lesjevatn, hvor det ofte er for grundt. Kun enkelte
aar flødes helt fra Lesjeskogen. I almindelighed begynder
flødningen 80 ä 100 km. nordenfor Lillehammer og saa tidlig om
vaaren som muligt .eller i regelen midt i mai, øverst i Laagen
dog først i juni. Tømmeret er som oftest fremme paa
Lillehammer lænse i august. Tidspunktet afhænger meget af, hvorledes
flødningen gaar i bielvene. Det er kun sjelden, at tømmeret
bliver indeliggende i selve Laagen, da der i regelen er saa meget
vand, at tømmeret kan skaffes frem. Det vanskeligste sted er
Harpefossen, hvor det ved lavvand endog er næsten umuligt
At fløde.

Det største tømmerkvantum kommer fra de store bielve Otta,
Sjoa, Vinstra og Gausa, hvor der er forholdsvis betydelige
skog-strækninger; ogsaa til andre bielve er adskillig skog, men fosser,
trange løb og bratte land gjør flødningen vanskelig.

Hverken i hovedvasdraget eller i bielvene er bestemte velter.
Tømmeret udlægges enten paa isen eller paa bekvemme steder
langs strandene.

Ved Lillehammer er en lænse, hvor tømmeret tilbageholdes
og sorteres samt delvis flaadelægges for transport nedover Mjøsen.

Ved Lillehammer lænse optaltes:

Fra 1881—1885 gjennemsnitlig 9 200 tylvter aarlig

» 1886—1890 — 7 836 —»—

> 1891—1895 — 8 519 —»—

» 1896—1900 — 20 612 — »—

I 1901 optaltes 38 536 tylvter

» 1902 — 26 964 — »—

» 1906 — 35 360 —»—

> 1910 — 38 875 — » —

De sidste tal er det, som er mærket til Laagen. Otta, Sjoa,
Vinstra , Frya, Vaala, Trom sa og Gausa.

Ottas kilder ligger i den sydøstlige del af Sunnelven herred
i Romsdals amt, omtrent 6 km. fra den inderste bugt af
Geir-angerfjorden. Flere smaabække, der kommer ned fra Rundhorn,
Heldalseggen og Sæterskarbræen, samler sig i Djupvatn, 1 017 m.
o. h. Fra dette vand gaar elven mod sydøst og kommer snart
ind i Skjaak herred i Kristians amt. Elven gaar i fos, til den falder
ud i Laugevatn. Her optages Opbluselven fra Opblusvatn.
Opbluselven kommer fra betydelige bræer. Fra Laugevatn gaar vas-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free