Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
337"
I Nordre Mesnen optages Nævra, der kommer fra Næver
-sjøen, 0.5 km.2 stor og 896 m. o. h., hvorfra elven gaar mod syd_
og gjennemløber kort ovenfor Mesnen det lille vand Afskaaken,
0.3 km.2 stort.
Mesna løber fra Mesnen vestover gjennem en myrlændt mark.
Omtrent 2 km. fra Lillehammer er faldet koncentreret i en række
fosser, der tilsammen har en høide af ca. 300 m. Vasdraget har
et nedslagsdistrikt af 246 km.2
Ved anlæg af reguleringsdamme for de store sjøer vil Mesna
blive et godt industrivasdrag. Ved Mesnafosserne lindes flere
industrielle anlæg og et elektricitetsverk for Lillehammer by.
Lillehammer kommune har kjøbt en del af Mesnafosserne for
100 000 kr.
Den indkjøbte elvestrækning gaar fra lysverkets indtagsdam
til Botilfløet ca. 1000 m. indenfor Skrefsrnd. I reguleret stand
vil disse fald repræsentere 9’400 hk., og sammen med lysverkets
fald vil kommunen komme til at raade over en kraftmængde paa
mellem 10 000 og 11000 hk.
I reguleringen vil indgaa begge Mesnavøtn, Sjulsjøen,
Krok-sjøen, Melsjøen og Reinsjø.
Udbygningen af Mesnafosserne med kraftstation er beregnet
til at koste nær 1 mill. kr.
Til kjøbet skal Lillehammer sparebank yde 50 000 kr. som
rentefrit laan.
Nordre Mesnavatn skal efter reguleringsplanen sænkes 6 m.
Vandføringen, som med den nuværende regulering udgjør 1.80 km.8
pr. sek., vil efter den paatænkte regulering komme op i 4 km.3
Det er tanken i forbindelse med reguleringen at anlægge en
3 m. bred vei fra Roterudveien og til Mesnasagen.
Det er ialt 9 sjøer, som Mesnavasdraget omfatter, nemlig:
begge Mesnavøtn, Sjulsjøen, Kroksjøen, Mjogsjøen, Melsjøen, Reinsjø,
Næversjøen og Afskaaken. Af disse skal enkelte sænkes og andre
opdæmmes og andre begge dele.
Rinda kommer fra Rindtjernene, syd for Rindaasen, 842 m. høi,
danner et stykke grændsen mellem Faaberg og Vestre Gausdal og
løber sydøstlig gjennem Saksumdalen med temmelig stridt løb
mellem bredder, der dels er opdyrkede og beboede, dels
skog-bevoksede og berglændte. Den falder i Mjøsen et kort stykke
søödenfor Rindal, er i almindelighed indtil 20 m. bred og kan i
den øvre del vades paa flere steder. Længst mod syd kan den
derimod ikke vades. Rinda optager Flogoa, der kommer fra
Sjoge-vatn, 0.8 km.2 stort, 719 m. o. h., og gaar i østlig retning, indtil
den falder ud i Rinda.
Rinda har 95 km.2 stort nedslagsdistrikt. Ved høieste reso-
22 — Kristians amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
