Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•338
KRISTIANS AMT.
lution af 9de juni 1899 blev der meddelt approbation paa
ved-.tagne regler for fællesflødning i Rinda. Saavel fra Rinda som
Vismunda og Stokkeelven gjælder den kongelige resolution af 28de
sept. 1897 angaaende forbud mod oplægning paa isen af tømmer
i flere lag. Fra elven blev i aarene 1894—1902 til Kristiania
tømmerdirektion gjennemsnitlig anmeldt 2 578 tylvter aarlig. Det
største kvantum var i 1901 med 7 730 tylvter og det mindste i
1894 med 518 tylvter.
Vismunda kommer fra Hindalssjø paa grændsen af Vestre Gausdal
og Faaberg. Herfra gaar en bæk sydover, gjennemløber
Skjelbrei-vatn, 0.3 km.2 stort, 905 m. o. h., Bjørtjern og Vismunden, 0.2 kni."
stor, 826 m. o. h., og optager flere bække, der kommer vestenfra
Skjelbreifjeldet, 1 075 m. høit, paa grændsen mod Torpen i Nordre
Land. Vasdraget faar senere sydøstlig retning, gaar med strid
strøm gjennem skogbevoksede og ubeboede egne og gaar nedenfor
Nysætrene ind i Biri; her har den trangt og stridt løb i
berg-lænde, til den falder ud i Mjøsen ved Biri glasverk. Ovenfor
ødegaarden, som er den øverste gaard i Biridalen, gaar elven
gjennem et skogbevokset og ubeboet dalføre. Nedenfor er der en
ganske tæt bebyggelse paa dalens nordside. Sydsiden er kun
bebygget paa de nederste 4 km. Vismunda er optil 20 m. bred,
og den kan udenfor flomtid vades paa mange steder. Den optager
fra syd Svarka, der antages at betyde «den mørke»; den kommer
fra Svarkvøtn, 660 og 656 m. o. h., og flere smaatilløb, hvori
kun flødes kub. Vismundas nedslagsdistrikt er 196 km.2 stort.
Længden er omtrent 40 km.
Fra elven blev der i aarene 1894—1902 til Kristiania
tømmerdirektion gjennemsnitlig anmeldt 1 366 tylvter tømmer aarlig.
Det største kvantum var i 1902 med 4 374 tylvter og det mindste
i 1894 med 281 tylvter.
Navnet Vismunda antages af S. Bugge at være beslægtet
med elvenavnet Visa, der sandsynlig staar i forbindelse med det
tyske Wiese, eng.
Stokkeelven kommer fra det lille Bergvatn paa østsiden af
Bergvasknatten, 940 m. høi, i Nordre Land. Fra udspringet
løber vasdraget i en myrlændt mark nordover gjennem Mevatn,
derpaa østover gjennem Veslevatn, 800 m. o. h., men svinger saa
ved foden af Kraakhuguet, 975 m. høit, sydøstover og beholder
denne retning, indtil den 18 km. nedenfor falder ud i Ringsjøen.
Paa denne strækning kaldes elven Finna. Den har sterk strøm,
og bredderne er dels berglændte og dels bakkede. Nedenfor
Fin-dalssætrene kommer den ind i Biri herred og gjennemstrømmer
den øvre del af Snertingdalen, hvor der Andes en del bebyggelse
langs elven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
