Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•340
KRISTIANS AMT.
Lidt ovenfor udløbet er en jernbanebro, og for udløbet — i
Einas nordligste vik — er en reguleringsdam.
Hunnselven løber i nordlig retning gjennem Toten og Vardal,
for det meste mellem dyrkede bredder og har flere fosser, der
driver industrielle anlæg. Efterat den ved gaarden Breiskallen
er kommet ind i Vardal, optager den fra vest Konglestadelven fra
Skumsjøen, 1.5 km.2 stor, 462 m. o. h. Denne sjø optager
Vesle-elven, som kommer fra myrstrækninger paa nordsiden af
Høgbrenna og modtager tilløb fra Elsjøen, 506 m. o. h. For
Skumsjøen er bygget en dam. Der er i Konglestadelven flere fosser,
som benyttes til industrielle anlæg, saaledes er der ved gaarden
Konglestad et sagbrug og længere nede, ved gaarden Øvre
Aan-dalen, en sag samt mølle og spigerfabrik.
Nedenfor optager Hunnselven Mustad- eller Byelven, der dannes
ved sammenløb af flere bække og i østlig retning løber forbi
kirkebygden i Vardal, indtil den falder ud i Hunnselven ved
gaarden Aamot.
Industrielle anlæg ved Hunnselven er: Reinsvold sag og høvleri,
Raufoss patronfabrik, Vardal træmassefabrik, Gjøvik cellulosefabrik,
Mustads mekaniske verksted og støberi samt andre fabriker,
Gjøviks elektricitetsverk, Hunton træmassefabrik etc., Gjøvik
mekaniske verksted, Vangs høvleri samt en del sage og møller.
Hunnselvens almindelige bredde er omkring 20 m., den har i
regelen stenet bund og kan vades udenfor flomtiden. Dens
nedslagsdistrikt er 375.5 km.2 stort.
Hunnselven har oldnorsk form Hunn. Navnet antages af
S. Bugge at være afledet af et verbum, som betyder at fange og
at sigte til god anledning til fiskeri.
Lena kommer fra den søndre ålmenning i Vestre Toten og
dannes ved sammenløbet af Brandelven og Bergsjøelven.
Brandelven springer ud af et lidet tjern paa Topaasen i
Hurdalen og gaar nordover gjennem en myrlændt mark, optager
tilløb fra Sauengmyrerne og Kapteinsmyrerne østenfor Eina og
kommer derefter ned i den dyrkede og beboede del af Kolbu.
Navnet Brandelven kommer maaske af oldnorsk brandr, stok,
sigtende til ret løb. Ved gaarden Braastad forener den sig med
Bergsjøelven, som kommer fra Grønsjøen, 0.2 km.2 stor, vestenfor
Gaupaasen, hvorfra den løber nordover gjennem Bergsjøen, 0.37 km.2
stor, 617 m. o. h., og bøier derpaa vestover til Lønsjøen, 0.15 km.2
stor, 597 m. o. h. Herfra fortsætter den nordover, løber forbi
en del sætre og træder ved Dalen ned i dyrkede og beboede
strøg. Den har et sterkt fald og stenet bund. Bredden er i
almindelighed omkring 5 m.
Det forenede vasdrag, som nedenfor kaldes Lena, løber først
nedover gjennem den frugtbareste del af Kolbu, bøier derpaa mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
