Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
.■’»30
Finna optager Ambjørelven, eier gjennemstrømmer Lundsvatn,
460 m. o. h., og optager tilløb fra Flatajøen, 496 m. o. h.
Fra Ringsjøen, som er 4.5 km. lang, 1.2 km.8 stor og ligger
397 m. o. h., gaar vasdraget, der herfra kaldes Stokkeelven, mod
øst, til det falder i Mjøseu. Elven gjennemstrømmer her den
nedre del af Snertingdalen og danner for størstedelen grændsen
mellem Biri og Vardal. Den falder ud i Mjøsen et kort stykke
nordenfor Nedre Stokke.
Den danner paa Nedre Stokkes grund et vandfald, ca. 15 m.
høit, der kaldes Mofaldet, og paa gaarden Rolis grund et vandfald
ca. 30 m. høit, der kaldes Høgfaldet.
Stokkeelven optager nordenfra Østdalselven og Snartumselven,
der begge kommer fra store myrstrækninger paa høidedraget
mellem Vismunda og Stokkeelven. Fra syd optages Evjeelven,
der kommer fra den myrlændte mark mellem Snertingdalen og
Nordre Land, hvorfra den gaar i en bue først mod sydøst og
senere mod nordøst, indtil den falder i Stokkeelven et kort stykke
nedenfor Ringsjøen.]
Stokkeelven er nedenfor Ringsjøen i almindelighed op til
20 m. bred, har stenet bund og kan derfor udenfor flomtiden
vades. Den har 225 km.2 stort nedslagsdistrikt og fører i
flomtiden en betydelig vandmængde. Flommene har foraarsaget skade
paa dyrket mark samt revet med sig broer. I Stokkeelven drives
flødning. Det har gjentagende hændt, at tømmeret er blevet
indeliggende. Et betydeligt kvantum laa f. eks. inde i 1896, 1899
og 1901. I aarene fra 1894—1902 er der til Kristiania
tømmerdirektion gjennemsnitlig anmeldt 3 986 tylvter aarlig. Det største
kvantum havdes i 1903 med 13 000 tylvter, det mindste i 1895
med 1 479 tylvter.
Hunnselven er den største af de elve, som falder ud paa
vestsiden af Mjøsen. Den danner afløb for det betydelige vand Eina,
gammel form Eini, som ligger paa høidedraget mellem Randsfjorden
og Mjøsen. Vandet strækker sig fra nord til syd, er 12 km. langt,
indtil 3 km. bredt, 12,7 km.2 stort og ligger 400 m. o. h. Det har for
størstedelen opdyrkede bredder. Vandets dybde skal ikke være
synderlig stor, og det islægges i almindelighed i begyndelsen af
december. Isløsningen pleier at foregaa, omkring midten af mai.
I Eina optages flere smaa tilløb. Det betydeligste er
den 9 km. lange Helgedalselv, der kommer søndenfra
Helgedals-sætrene, 454 m. o. h., optager Lygna (den rolige, af logn, stille,
rolig), 7 km. lang, fra Orævsjøen, 653 m. o. h., og falder ud i
vandets sydende. 1 nordenden optages et tilløb fra det kun ca.
1 km. ovenfor Eina liggende vand Skjelbreier, 2.7 km.2 stort
og 419 m. o. h., hvori den 6 km. lange og ofte noksaa vandrige
Sønstebyelv falder ud. I denne elv drives stundom flødning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
