Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•350
KRISTIANS AMT.
sine sæterbrug helt eller delvis ødelagt. Disse gaarde
repræsenterer af herredets samlede skyld ca. 12 pct. Da alle havnegange
inden herredet før er optagne enten ved sæterbrug eller paa
anden maade, er der ikke anledning til at anvise disse
sæter-eiere havnestrækninger paa andre trakter. Nogle skogstrækninger
og torvmyrer vilde blive sat linder vand. Fiskeriet og mosetaget
omkring disse sjøer regnes ogsaa for herligheder.
Driva, som gaar gjennem Opdal og Sundalen herreder, faar
tilløb fra Dovre herred gjennem Svone. Svone har kilder
mellem Snøhætta og Styggesvaa, gaar først et kort stykke
sydlig i dalen mellem disse fjelde, bøier saa østlig og sydøstlig til
vest for fjeldet Hjærdgavlen, her gaar den nordøst og ind i
Opdal herred. Her faar den, efter at have forenet sig med
Kald-vella, navn af Driva. Den har stenet bund og stridt løb.
Bredden er fra 8—16 m. Ved lavt vand kan den vades.
[Svone optager Grisungbækken, der kommer fra
sydskraa-ningen af Enøvlingshø og flyder med sydlig retning ned i dalen
mellem dette fjeld og Grisungknorten, hvor den optager et lidet
tilløb vestenfra. Bækken tager saa østnordøstlig retning gjennem
dalen mellem Vardesjøhø og Søndre Tjernhø og forener sig vest
for Hjerkinnhø med Svone. Bredden er fra 6-—12 m.; den har
stenet bund og kan vades udenfor flomtiden.
Forbygninger af elve og sænkning af vande. I
Kristians amt er der foretaget en del forbygninger mod elvebrud og
oversvømmelser, og saa er et større vand, Lesjevatn, tappet.
Lesjevøtn, 10.5 km.2 store, eller Siemsvatn i vest og Lesjevatn
i øst, forenet ved Hatremsaaen, laa 535 m. o. h. og havde i
retning fra vest mod øst en samlet længde af 16 km. Den
øverste del af Siemsvatn havde ved almindelig sommervandstand
en bredde fra 0.9 til 1.1 km. og den nederste del af 0.4 til 0.5
km. Den øverste del af Lesjevatn var omtrent 3 km. bredt.
Ved samme vandstand var dybden i Siemsvatn i regelen kun 0.6
til 0.9 m. og kun paa enkelte steder 1.3 m., i Hatremsaaen med
en bredde af 60—90 m. var dybden indtil 4 m., og i Lesjevatn
i almindelighed kun 1 m., medens den i enkelte kulper og især
i den sterkt udprægede dybaal i vandets nederste del kunde naa
til 4 m. og endog 5 m. Den nordlige bred af sjøerne, hvor
bygdens bedste gaarde ligger, og som i regelen er opdyrket, er langs
Siemsvatn temmelig flad, medens der langs Lesjevatn var brattere
skraaninger. Ved den sydlige bred af den øvre sjø gik
fjeldsiden næsten frem til vandet, hvorimod der langs Lesjevatn paa
denne bred var i forskjellig bredde lavtliggende, tildels myrlændte,
strækninger med enkelte mindre gaarde og pladse.
Høieste flomvand kunde antages at stige omtrent 0.9 m. over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
