Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
351"
almindeligt sommervand, og paa de mange låve bredder
oversvømmedes betydelige strækninger.
Ved udløbet fra Lesjevatn var Laagen omtrent 60 m. bred
og havde paa de første 1 175 m. et fald af 9 m. Dybden var i
den øvre del ved Bottembroen kun 0.8 m., længere nede indtil
6 m. og aftog derpaa igjen til 0.8 m. Dens bund bestod især
paa de grundere steder af et lag større og mindre stene.
For at undgaa oversvømmelserne under flom og for at indvinde
jordsmon foretoges en sænkning af vandstanden. Agronom
Ahlstrøm erklærede jorden for at være god og udarbeidede forslag til
sænkning i 1855.
Kanaldirektøren udarbeidede i 1857 et forslag til sænkning
af de omhandlede vande; efter landeiernes ønske foresloges
fuldstændig udtapning af sjøerne, saaledes at sjøbunden kunde
dyrkes. Man tænkte i det hele at indvinde 11 500 maal jord til
dyrkning, regnet fra høieste flomgrændse. Arbeidet tænktes udført
væsentlig ved selvgravning af vandet.
Ved resolution af 13de november 1857 flk eierne af 82
matr.-nummer i Lesje tilladelse til at sænke Lesjevatn og
Siems-vatn efter kanaldirektørens plan.
Til dette foretagende tilstodes eierne et laan af statskassen
paa 22 000 kr., og 10 000 kr. skulde udredes af tilfældige
udgifter ved kanalvæsenet.
Arbeidet begyndte i november 1857 og fortsattes i en række
af aar indtil 1865 med forskjellige forhindringer. Ialt kostede
Lesjevatns tapning 76 991 kr., hvoraf de interesserede kun betalte
12 000 kr., ved at laanet blev dem eftergivet. Derhos blev
udbetalt erstatning til enkelte gaarde for tab af fiskeri o. s. v.
Agronom Jacobsen udtalte i en erklæring, at det kunde synes,
at indvindingen af et saa stort areal turde blive til gavn Eor
distriktet og de enkelte jordbrugere, som flk sine eiendomme
udvidede, men han nærede stor tvil om, at de udgifter, som
lod-eierne vilde have at udrede, kom til at staa i rimeligt forhold
til de ved sænkningen vundne fordele. Som ulemper efter
sænkningen anførtes, at større dele af det indvundne land truedes med
at gaa over til flyvesandstrækninger, at vandstanden i Siemsvatn
var blevet saa lav, at færdselen over vandet til de dele af
eiendommene, som laa paa den saakaldte vestside af dalen, var
besværliggjort.
Efter en indberetning af H. Nysom af 1876 var renden
gjennem Lesjevatn op til Hatremsbro i 1876 udgravet til paaregnet
dybde. Ovenfor Hatremsbro var leiet udvidet og fordybet, saa
at landet var fuldstændig tørlagt op til Lesje kirke, medens
grændsen for det næsten flomfri land var rykket op i høide med
gaardene Kolstad og Leren. Derfra og op i høide med gaardene
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
