- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
362

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•362

KRISTIANS AMT.

Gjendir o. s. v. Betydingen af disse navne er usikker. Bygdin
svnes nærmest afledet af bygö, som almindelig betyder en bebygget
egn, men ogsaa opholdssted, og det betyder kanske den sjø, ved
hvilken folk holdt til.

Om Gjendin bemærker O. Rygh i «Norske Fjordnavne», at
den oprindelige form utvilsomt er GjenÖir; han sætter navnet i
forbindelse med gand. Gandr betyder en kjæp, stage. Flere elve
med ret løb har sit navn afledet af stafr og stokkr, og det er
maaske tænkelig, at Gjendin har faaet sit navn efter sit smale,
rette løb som en kjæp. Gand brugtes ogsaa om finnernes
trylle-redskab, og i H. Falk og A. Torps ordbog forklares gand som
germansk ga-anda, beaandet væsen, og Gjendin forklares som
kommende af Ga-andia, den vindige.

Tyin staar i forbindelse med elvenavnet Tya, gammel form
Py, genitiv Pyjar, og synes efter S. Bugge at betyde «den, som
svulmer op», eller «den, som har svulmet op», «den store». Af samme
rod er oldnorsk ßjöö, folk, og elvenavnet Pjöö, den opsvulmende,
store.

Syndin kommer af sund; der er tre vande, som heder Syndin,
og de to er forbundne ved et sund.

Leirin har afløb gjennem elven Leira, som betyder Lerelven.

Tesse har sikkert gammel form ßessir, og dens afløb, Tessa,
har gammel form ßessa.

Bessvatn har navn efter elven Bessa, der afledes af bessi,
bersi, hanbjørn.

Øiangen er et almindeligt navn paa sjøer, hvori der ligger en
eller flere øer; har ogsaa formerne Øiungen og Øiingen.

Fulsen har gammel form Foldusjör; den har afløb gjennem
Folda, som betyder den brede.

Ettensen betyder Etnsjøen, den sjø, hvorfra Etna har udløb.
Der er i Valdres en hel del indsjønavne, som ender paa -sen, og
som almindelig skrives -send, som Melisen, og som formentlig
opfattes som sammensat med ende (endir). Paa nordsiden af
dalen ligger Ettensen, Melisen, Rennsen; paa sydsiden Grønsen
og Rensen (sydvest for Helin). Disse navne udtales senn og
sinn. De er imidlertid ikke sammensatte med ende. Rygh
forklarer dem som sammensatte med sær, sjø, og navnet brugt i
bestemt form.

Olstappen benævnes paa karterne den sjø, som
gjennemstrømmes af Vinstra, men navnet bruges ikke, idet sjøen nu
kaldes Sjøen.

Gaalaasjøen er et fiskevand, som har afløb gjennem Gaalaaen,
der har gammel form Gaia, af gala, at gale.

Haunsjø i Vestre Gausdal har gammel form Hornsjör, og
har afløb gjennem Hynna, gammelt navn Hyrna.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free