Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
363"
TJtrovatn indeholder vistnok i første led üttroö, som betegner
en langt ude liggende, betraadt plads.
Velmunden har gammel form Velmundr, og er maaske dannet
af Velma, som da maa have været Velmundelvens oprindelige
navn. S. Bugge sammenstiller Velma med ældre tysk Walrn,
kogen, boblen, fremsprudlen.
Jaren har gammel form Jaöarr, som betyder rand, kant;
samme ord som Jæderen.
En del af amtets største indsjøer er nedenfor omtalt med
deres dybder, forsaavidt disse er kjendt.
Mjøsen ligger ved almindelig (reguleret) vandstand 121 m.o. h.,
er 362.4 km.2 stor, ca. 100 km. lang og indtil 16 km. bred;
den gjennemsnitlige bredde er følgelig 3.6 km. I regelen er
bredden ikke mere end 2—3 km. Sjøens hovedretning er fra
nordvest mod sydøst. Den midtre del er bredest, og saa gaar
en 40 km. lang fjord nordvestover, og en 25 km. lang fjord
sydover. I den midtre del ligger den 18.5 km.2 store Helgeø, og
fra denne midtre del gaar nordover den 15 km. lange Furnesfjord.
Mjøsen har flere bugter og viker. Mod øst skjærer saaledes
Akersviken sig 4 km. ind ved Hamar. Over denne bugt fører
en vei- og en jernbanebro. Længere syd paa samme side er den
6 km. lange Korsødegaardsvik. Af mindre indskjæringer mærkes
Bergsengviken, Evjeviken, Saugstadviken og Tangnesviken, hvilke
skjærer sig ind mod øst fra sjøens nordlige del. Fra
midtpartiet og den sydlige del skjærer sig i samme retning ind:
Stor-hamarviken, Sotenviken. Refsalviken og Trosviken. Paa vestsiden
er Smørviken og Totenviken. De nævnte bugter og viker
danner tildels havne, men nogle, som Totenviken, ligger dog
noget aabne. Paa Helgeøen er der god havn i Bergsviken.
Mjøsens omgivelser er i det hele vakre og frugtbare og
forskjelligartede ; landet rundt sjøen bestaar af bergarter af ulige
beskaffenhed.
Mjøsen er meget dyb. Allerede eidsvoldsmanden Hieronymus
Heyerdahl har forsøgt at maale dybden («Topografisk-statistiske
Samlinger») og omtaler, at han ved Heggenhaugen fandt 94 favne
(177 m.), men midtfjords udfra Hol i Nes naaede han ikke
bunden med en line, som var 166 favne (312 m.) lang. En
fisker, som boede ved stranden, paastod, at Mjøsen der er 300
favne dyb. Denne dybde, bemærker Heyerdahl, er
paafaldende, især naar man erindrer sig, at Østersjøen kun er mellem
20 og 30 favne dyb.
Mjøsens største dybde er 443 m., hvilket er 235 favne, saa
300 favne er for meget.
Da Mjøsens dybde gaar op til 443 m., og da sjøen ligger
121 m. o. h., er saaledes dens bund 322 m. under havets overflade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
