- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
374

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•374

KRISTIANS AMT.

de fire Mjølkedalspigger og til høire Mjølkedalsnosi,
Mjølkedals-tind, Høgvageltind og Midtre Raudalstind. Fra den sydvestlige
side sees Galdhøpiggen, Keilhaus top, ßukkeholstind og
Tverbotn-horn. Udenfor Maalneset sees Høgbrothøgda, østlige Raudalstind,
Sjugholstind, Semmeltind og begge tinderne paa Heilstuguhø. Fra
Tyins sydvestlige arm sees Memurutinderne, og fra Breikvams
fælæger Tjukningssue og Besshø. Fra den nordlige del af Tyin
sees Fleskenostind, Astridkollen, Falketind og Stølsnostinderne og
fra Koldedalsoset sees endelig Galdebergtind.

Vinstervøtn kaldes en række større sjøer i Vang og Østre Slidre.

Det øverste og største af Vinstervøtn, Strømvatn eller
Vinsteren, ligger i en høide af 1022 m. o. h., er 15 km. langt,
indtil 3.5 km. bredt og 28.1 km.3 stort. I sjøen er der mange
ører og holmer. Det pleier at fryse til i de sidste dage af
oktober, og isen gaar i regelen op omkring midten af juni. Ved
bredderne er aer mange sætre. Omtrent 1.5 km. fra østenden
indsnævres Vinsteren til et smalt sund, Strømmen, med mange
smaa holmer.

Østenfor sundet udvider sjøen sig til en bredde af ca. 1 km.,
Bjørnhølen, der ved et kort elvestykke, Smaaosen, staar i
forbindelse med Sandvatn. Dette er 9 km. langt, 4 km. bredt,
14.1 km.a stort og ligger 1009 m. o. h. I vandet ligger den
2.7 km.8 store Bwø, som deler vandet i flere arme, der pleier at
benævnes ved særskilte navne. Den østligste arm kaldes saaledes
almindelig Sandvatn, den sydlige Bøia eller Buvatn, den nordlige
Kaifjorden og den østlige Øivatn. Øivatn ligger 1 005 m. o. h.

Landet omkring disse sjøer er nøgent, men der er mange
sætre, og der er gode fiskevande.

Bergarterne omkring Vinstervøtn er paa sydsiden mest
gneis-agtig, gabbroen fra Jotunfjeldene naar paa sine steder ned til
vandene, især paa nordsiden.

Ottavatn er 27.7 km.2 stort, 40 km. langt med hovedretning
fra vest mod øst gjennem Skjaak, Lom og Vaage; det ligger i
en høide af 363 m. o. h. Vandet har ringe bredde, intet sted
over 1 km. Paa mange steder er bredden kun nogle hundrede
meter. Vandet udgjør det egentlige Ottavatn og Vaagevatn.
Ottavatn kaldes den vestlige halvdel, der er smalere end den østlige
del, Vaagevatn.

Ved den store mængde slam, som elven i tidernes løb har
afsat, er vandets dybde nu ringe i den vestlige del, hvor de
største elve udmunder. Der er her en mængde smaa øer og
holmer, som udenfor flomtiden ligger tørre. Der er ogsaa større
ører, som i flom ligger under vand. Disse ører flyttes ofte af
strømmen, saaledes at de snart sees paa den ene, snart paa den
anden side af vandet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free