Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
375"
I den vestlige del af vandet er dybden saa liden, at man
ved almindelig sommervandstand paa de fleste steder ikke kan
komme frem med baad udenfor elvefaret, og selv her er mange
steder vanskeligt.
I Vaagevatn er dybden større. Midt efter vandet fra Garmo
til den østre ende og med omtrent 1 km. afstand mellem
lod-skuddene har Vaagevatn følgende dybder:
Ret ud for Garmo 2 m. dybde
1 km. østenfor — 20 » —
2 > — — 48 » —
3 » — — 60 » —
4 » — — 60 » — (ud for Byreberget)
5 i — - 65 » —
6 » — — 72 » — (ud for Grev)
7 » — — 55 » — (ud for Storvik)
8 » — — 42 » —
9 » — — 13 » — (ud for Tessas udløb).
10 » — — 22 » —
11 » — — 10 * —
12 » — — 6 > —
13 » — — 5.5 * —
14 » — 4.5 » —
15 » — — 3 » —
17 » — — land.
Omkring Ottavatn er der forholdsvis tæt bebygget, men
gaardene ligger helst et stykke op fra vandet.
Flommene pleier at komme om forsommeren, og vandet
oversvømmer da den dyrkede mark, som ligger lavt.
Vandstanden i Ottavatn er i nogen grad hævet ved det af
bielven Finna oplagte grus. At sænke flomvandet viste sig at
blive for kostbart.
Over Ottavatn flødes tømmer. Det føres frem i bomme eller
grimer, der slippes paa, eftersom de bliver færdige. I stille veir
med godt flødningsvand pleier 3 å 4 tusen tylvter at komme
over vandet i løbet af 3 å 4 dage. Under modbør maa bommene
lægges ind i viker. Ører og grunder i den vestlige del kan med
lav vandstand være temmelig generende for flødningen.
Ottavatns omgivelser bestaar i Skjaak, Lom og Garmo af
gneisbergarter, men den østlige del omkring Vaagevatn er
skiferland.
Strandefjorden i Nordre Aurdal ligger 359 m. o. h., er 14 km.
lang, naar Graneimfjorden regnes med; den er 13.2 km.2 stor.
Strandefjorden har sin største dybde, 95 m. midtfjords, 0.5 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
